Skip to content back to nav
 
 

Velbesøgt møde om budgetforslag

Budgetborgermøde 2017

Omkring 130 borgere fik tirsdag et økonomisk overblik over Egedal Kommunes økonomi og en dialog med politikerne om, hvad der skal prioriteres

Nyhed skrevet af Frederik Roed|30-08-2017

På fredag den 1. september tager politikerne fat på de egentlige politiske forhandlinger. 

Men før forhandlingerne begynder, fik borgerne tirsdag aften mulighed for at give deres besyv med og stille spørgsmål direkte til de politiske gruppeformænd om, hvordan de vil prioritere for at få et budget i balance i 2018.

Det skete på Egedal Rådhus, hvor politikerne fik mange spørgsmål om, hvordan de vil prioritere på områder som skoler, dagtilbud, ældrepleje og kultur.

Når indtægterne bliver holdt op mod de forventede driftsudgifter i 2018 viser budgettallene, at Egedal Kommunes økonomi er under pres, hvis der - ud over driften- skal være råd til både anlægsprojekter og løbende afdrag.
Lige nu ser overskuddet på driften ud til at være 53 millioner kroner for lavt til at kunne finansiere anlæg og de løbende afdragsforpligtelser.