Skip to content back to nav
 
 

Græskar, Roer og Kartofler

efterårsferie på møllen

Græskar, Roer og Kartofler - så er der efterårsferie på Skenkelsø Mølle Museum.

Nyhed skrevet af Birgitte Østrøm|12-10-2017

Vanen tro holder Egedals museum åbent i efterårsferien med et arrangement for børn.

Skenkelsø Mølle Museum afholder efterårsferieaktivitet for børn tirsdag den 17. oktober klokken 13.00 - 16.00.

Der vil blive lejlighed til at lave roelygter som i gamle dage - og græskarlygter, som oprindeligt var en keltisk tradition, men siden eksporteret til USA, hvorfra vi jo kender traditionen med at sætte lys i den mørke tid til halloween. Desuden vil der være kartoffeltryk, da efterårsferien jo tidligere blev kaldt kartoffelferien. Nogle husker måske endnu, da man på denne tid af året tog kartoflerne op i gamle dage.

Der er gratis adgang, men en mindre udgift til materialer: græskar.

Efter arbejdet med at udhule græskarene byder museet på lidt saftevand.

Benyt også sidste chance for at se museets særudstilling: 'Fra Vugge til Grav'.

Arrangementet er primært for børn i alderen 6 - 10 år, forældre og bedsteforældre er også velkomne på museet. Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.