Skip to content back to nav
 
 

Samlingsstedsforbud i Ganløse trådt i kraft

paragraf

Byrådet har truffet beslutning om, at medlemmer af banden Satudarah ikke må opholde sig på en ejendom på Ringbakken i Ganløse. Det såkaldte samlingsstedforbud trådte i kraft den 17. december.

Nyhed skrevet af Marianne Roed Jakobsen|19-12-2018

Et enigt Byråd besluttede i november at nedlægge et såkaldt "samlingsstedsforbud" på en ejendom på Ringbakken i Ganløse. Ejendommen blev brugt som klubhus af rockerbanden Saturdarah, som har lejet huset.

Efter en høringsperiode hos ejer og lejer af ejendommen, er forbuddet nu formelt trådt i kraft. Det skete den 17. december, da forbuddet blev bekendtgjort for lejerne.

Samlingsstedsforbuddet betyder, at medlemmer af Satudarah og personer med tilknytning til Satudarah ikke må benytte en ejendom i Ganløse som samlingssted. Forbuddet gælder i 3 måneder, og udløber derfor den 17. marts 2019.