Skip to content back to nav
 
 

Er din grundskyld indefrosset?

Hus og penge

Har du oplevet, at en del af din grundskyld er blevet indefrosset? Så læs forklaringen her

Nyhed skrevet af Kirsten Sterling |06-06-2018

Hvis du har oplevet en stigning i din grundskyld, skal du ikke betale den fra 2018 og til og med 2020. Stigningen i din grundskyld bliver indefrosset og skal først betales, når du skal sælge din bolig. 

Det sker som en del af et politisk forlig om fremtidens boligbeskatning. Et bredt politisk flertal i Folketinget har besluttet at indføre en midlertidig indefrysningsordning i årene 2018-2020. Det betyder, at nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017 automatisk indefryses.

Rent teknisk bliver det indefrosne beløb for 2018-2020 lavet om til et gebyr- og rentefrit lån, som altså først skal indfries, når ejendommen sælges. 

Du kan se det indefrosne beløb på din ejendomsskattebillet for 2. rate i 2018, som du netop har modtaget. Beløbet er fratrukket den grundskyld du skal betale nu med 2. rate og det svarer til det beløb, der indefryses for hele 2018. 

 

Du kan læse mere om ordningen her