Skip to content back to nav
 
 

Finansiering - når man starter virksomhed

Penge - højt opløseligt

Denne workshop giver dig et overblik over, hvilke finansieringsmuligheder du har som iværksætter. På workshoppen får du en introduktion til forskellige finansieringsformer samt en række værktøjer til at udarbejde en finansieringsplan.

Nyhed skrevet af Jane Mortensen|26-03-2019

Skal du finde ekstern finansiering er ordentlig forberedelse alfa og omega. Workshoppen giver dig overblik over finansieringsmulighederne hos banker, professionelle investorer (business angels, venture fonde), via crowdfunding, leasing og factoring. Vi kigger på, hvad du kan gøre for at finansiere din virksomheds vækst igennem kunder, samarbejdspartnere og leverandører, og du får værktøjer til at udarbejde en finansieringsplan.

Workshoppen kommer rundt om

  • Fordele og ulemper ved forskellige finansieringsformer - banker, investorer, leasing, factoring, crowdfunding, m.m.
  • Finansieringsplanen - hvad er det og hvordan arbejder du med den?
  • Intro. til budgetmodel
  • Arbejde med din handlings- og finansieringsplan.

Efter workshoppen har du viden om, hvilke finansieringsformer der findes til iværksættere. Derudover kan du vurdere hvilken type finansiering, der er relevant for dig samt udarbejde en finansieringsplan.

Målgruppe

Workshoppen er for dig, som vil have overblik over tilgængelige finansieringsmuligheder og viden om, hvordan du søger og opnår finansiering.

Praktiske oplysninger

Dato og tid: Torsdag den 4. april 2019 klokken 16.30 - 19.30.

Sted: Egedal Rådhus - Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Pris: Gratis - der bliver serveret kaffe/the, vand og en sandwich

Du kan læse mere og tilmelde dig her: