Skip to content back to nav
 
 

Ministerbesøg hos Egedal Familiehus

Ministerbesøg hos Egedal Familiehus

Innovationsminister Sophie Løhde besøger Egedal Familiehus og får en solstrålehistorie at høre.

Nyhed skrevet af Susanna Asven|07-03-2019

Den sidste dag i februar 2019 ruller en sort ministerbil op foran Egedal Familiehus og ud stiger innovationsminister Sophie Løhde. 

Ministeren er valgt i Egedal Kredsen og har ønsket at høre om kommunens socialfaglige tilbud.

Se filmen (1:45 min.) og kom med, når Sophie og borgmester Karsten Søndergaard vises rundt i Egedal Familiehus af faglig leder Louise Tolver Schmidt og afdelingsleder Pia Hjørtoft.

Hvad er Familiehuset?

Familiehuset er Egedal Kommunes eget botilbud, hvor børn, unge og familier med udfordringer kan få støtte i deres lokalmiljø. Der er plads til to familier (med børn mellem 0-14 år) samt tre unge (12-18 år).

Læs mere om Familiehuset her på hjemmesiden