Skip to content back to nav
 
 

Byrådets økonomiske mål

Budgetaftale 2019-22

Det er Byrådets opgave, at skabe balance mellem udgifter og indtægter. Derfor har Byrådet vedtaget nogle mål for fire centrale nøgletal, der skal sikre balance og råd til udvikling.

Byrådets økonomiske poltik udstikker fire centrale nøgletal.

TEKST

Driftsbalancen

Driftsbalancen er et udtryk for balancen mellem indtægter og udgifter med nogle vigtige undtagelser. Man medregner ikke udgifter til anlæg eller afdrag på lån. Driftsbalancen skal give et overskud på 175 millioner kr. for netop at finansiere udgifter til anlæg og afdrag på lån.

Servicerammen

Hvert år aftaler regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) et loft over serviceudgifterne for at styre udviklingen i udgifterne. Serviceudgifterne går til at drive daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem og udgifter til kultur, natur, administration og en lang række andre områder. 
Servicerammen ligger på knap 2 milliarder, og hvis den overskrides kan kommunen risikere at skulle betale en økonomisk bod til statskassen.

Anlægsudgifter

For at styre udviklingen i udgifterne til anlæg, aftaler regeringen og KL også et loft over anlæg. I Egedal har Byrådet derfor besluttet, at vi hvert år kan bruge mellem 60 og 100 millioner på at bygge nyt eller renovere eksisterende bygninger, veje og cykelstier.

Kassebeholdning

Lidt forsimplet, er kassebeholdningen et udtryk for de penge, kommunen har stående i banken. Tallet kan svinge meget. For eksempel er det lavt i slutningen af måneden, når alle medarbejdere har fået løn og det stiger igen, når skatteindtægterne kommer ind efter den 1. i måneden. Kassebeholdningen skal være mellem 100 og 125 millioner kroner for at kunne modstå udsving og som sikkerhed mod uforudsete udgifter. 

Økonomisk balance

De økonomiske måltal skal overholdes i det lange løb for at skabe balance i økonomien. Hvis serviceudgifterne stiger, bliver overskuddet på driftsbalancen mindre. Overskuddet skal bruges til at betale af på gæld og dække anlægsudgifterne. Hvis balancen ikke rettes op, kan man vælge at bruge færre penge på anlæg, f.eks. renovering. Men hvis man udskyder renovering for længe, kan det betyde, at det bliver dyrere i længden. Hvis man i stedet finansierer et overforbrug med kassebeholdningen, kan det i yderste konsekvens betyde, at man ikke har sikkerhed mod uforudsete udgifter, så man i stedet må optage lån.

Det gælder derfor om så vidt muligt at overholde de økonomiske nøgletal, da det også sikrer, at der er råd til udvikling, f.eks. nye cykelstier eller nye daginstitutioner.