Skip to content back to nav
 
 

Afgørelse: Tilladelse til krydsning af Stenløse Å

Stenløse Å

Egedal Kommune har givet tilladelse til at Egedal Fjernvarme krydser Stenløse Å med nedgravede fjernvarmerør. Du kan klage over afgørelsen.

Offentliggjort: 05-05-2017

Egedal Kommune har givet tilladelse til at Egedal Fjernvarme krydser Stenløse Å mellem station 4.250-4.300, i forbindelse med nedgravning af et fjernvarmerør. Projektet berører matr. 7æ og 7gd, Stenløse by, Stenløse.

Tilladelsen er givet i henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse af lov om vandløb nr. 0127 af 26- 01-2017, § 47, samt bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering m.v. nr. 834 af 27-06-2016, § 9 stk. 2.

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra d. 05-05-2017. 

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk.Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Jf. § 84, stk 1 kan vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af:

  1.  Den, afgørelsen er rettet til

  2. Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald

  3. En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker

Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 5 vedrørende regulativer for offentlige vandløb kan desuden påklages af

  1. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen

  2. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø

  3. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 3. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af

  1. De personer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2

  2. De foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljø- og fødevareministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, jf. stk. 3, nr. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.