Skip to content back to nav
 
 

Midlertidig udledning af oppumpet grundvand til Skenkelsø Sø

Natur ved Skenkelsø Sø

Egedal Kommune giver tilladelse til midlertidig udledning af oppumpet grundvand til Skenkelsø Sø, i forbindelse med renovering og udvidelse af spildevandsbassin på Irisvej, Ølstykke.

Offentliggjort: 23-08-2017

Udledningstilladelsen meddeles jf. § 28 i miljøbeskyttelsesloven (lovbek. nr. 966 af 23. juni 2017), samt de vilkår som fremgår af tilladelsen.


Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet / Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til det pågældende nævn, Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Offentliggørelse

Tilladelserne kan ses her fra d. 23. august 2017 til d. 20. september 2017.