Skip to content back to nav
 
 

Valgret til EU-valget den 26. maj 2019

Valg 2013

Danske statsborgere med fast bopæl i et andet EU-land, der ønsker at stemme i Danmark, skal optages på en særlig valgliste.

Er du dansk statsborger med fast bopæl i et andet EU-land, men ønsker at stemme i Danmark ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019, skal du optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune.

Du kan finde ansøgningsskemaet nedenfor.

Du kan også finde ansøgningsskemaet og læse mere på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside. Ansøgning kan indgives fra mandag den 26. november 2018.

Ansøgningen skal sendes til Københavns Kommune, Folkeregistret, Nyropsgade 7, 1602 Kbh. V. senest tirsdag den 23. april 2019.

Eller på mail: folkeregister@kff.kk.dk

Valgret for borgere fra andre EU-lande bosat i Danmark

Stemmeberettigede fra andre EU-lande, der er bosat i Danmark, skal ansøge deres hjemkommune om at blive optaget på valglisten.

Bor du i Egedal Kommune skal ansøgningen sendes til:
Egedal Kommune, Borgerservice, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke senest tirsdag den 23. april 2019.

Hvis ansøgningsskemaet sendes pr. e-mail, bør det sendes som sikker post. 

Du kan finde ansøgningsskemaer på dansk og engelsk nedenfor eller læse mere her på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Du må kun stemme i ét EU-land

Personer med dansk indfødsret, der bor i et af de øvrige EU-lande, har også valgret til Europa-Parlamentet i bopælslandet. De må imidlertid kun stemme i ét land. Det samme gælder for borgere med indfødsret i et andet EU-land, der er bosat i Danmark.

Du skal derfor vælge, om du vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark eller til valget i det EU-land, hvor du bor. Hvis du vil stemme i det EU-land, hvor du bor og derfor bliver optaget på valglisten i bopælslandet, kan du ikke også optages eller blive ved med at være optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.