Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Trafik og veje Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Kommunens og grundejernes forpligtelser for at vintervedligeholde og renholde udvalgte kommuneveje i Egedal. Vintervedligeholdelse og renholdelse foretages efter en prioriteret liste, hvor hovedvægten lægges på veje og stier, der anvendes af flest mennesker. Eksempelvis prioriteres vintervedligeholdelse på overordnede veje, der har afgørende betydning for gennemkørende og kollektiv trafik.

Der findes også en række forpligtelser som grundejer langs en vej, som det er væsentligt, at du er opmærksom på. Disse forpligtelser fremgår af regulativet for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Egedal Kommune.

Den kommunale prioritering af vintervedligeholdelsen og forpligtelsen for grundejerne er godkendt af kommunens Klima-, Teknik- og Miljøudvalg samt Nordsjællands Politi.

Selvom kommunen har prioriteret arbejdet med snerydningen og saltningen, kan der ikke ryddes og saltes på alle de udvalgte veje og stier på samme tid. Kommunen gør sit yderste for, at trafikken kan afvikles på bedste måde, selvom der kommer is og sne. Til gengæld håber vi, at du vil have tålmodighed, hvis vejret bliver rigtig slemt.

Støder du alligevel på veje eller stier, hvor kommunen burde have været ude og rydde eller salte, er du velkommen til at kontakte os på Tip Egedal-appen, på telefon 72 59 98 00 mandag-torsdag mellem 7-15 og fredag fra 7-12. Du kan også sende en mail til vej@egekom.dk. 

Oversigten over de veje, som kommunen vintervedligeholder og renholder, kan findes i bilaget til regulativet. 

Kontakt

Klima, natur og miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Telefonisk træffetid

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier