Flere foreninger i Egedal har særlige initiativer for ukrainske flygtninge – se dem herunder. Herudover er der alle de faste løbende fritidstilbud i Egedal, som også kan opsøges. Husk, at lærere, forældre mv. kan søge om fritidspas på ukrainske børn og unges vegne, så familierne ikke har udgifter på at børnene deltager i kultur- og fritidslivet.

Fritidspas

Egedal Kommune har en pulje til fritidspas, som gør det muligt at få tilskud til børn og unges fritidsaktiviteter, hvis økonomien ikke rækker. Både forældre, foreninger, kommunens fagmedarbejdere som skolelærere, pædagoger, SSP-medarbejdere og familierådgivere kan ansøge på vegne af børn og unge i Egedal. Du kan søge om fritidspas på vegne af et barn eller en ung her.

Har din forening et initiativ?

Vi hører gerne fra foreninger, der har ideer til, hvordan ukrainske familier kan få en god oplevelse eller introduktion til foreningslivet. Det kan være, I kan tilbyde en foreningsfriplads, at sluse deltagere ind på eksisterende hold, en sommerferieaktivitet eller noget helt andet. Kommunen står for kontakten mellem flygtninge og forening og hjælper gerne med at få ideerne gennemført. Skriv til os på kulturogfritid@egekom.dk.

Aktuelle tilbud fra kultur- og foreningslivet

Her finder du en række foreninger, som alle har tilbud til ukrainske børn, unge og voksne. Kontakt kulturogfritid@egekom.dk for mere info om de forskellige muligheder.

  • Jyllinge Sejlklub

    Klubben har optimistjoller til rådighed, og for voksne kan der være mulighed for windsurfing. Klubben tilbyder hver sommer også en camp for unge.

  • Ølstykke Hwarang Taekwondo klub

    Klubben tilbyder gratis træning til alle flygtninge.

  • DUI Ølstykke

    Tilbyder fællesaktiviteter for familier som fx fællesspisning med både ukrainske og danske familier, aktiviteter i hytten, syning, udeliv, computer, brætspil, droner, beauty-tøser mv.

  • Ølstykke Tennis og Padelklub

    Klubben tilbyder gratis træning på forskellige hold fra nybegynder til elite.

  • Ølstykke Historiske Forening – for børn og voksne

    Foreningen har sammen med kommunens Museum og Arkiv flere tilbud til ukrainske flygtninge. Det gælder aktiviteterne

    • Fra Jord til Bord (se møllen, grutte mel og bage fladbrød over bål)
    • Rundvisning på møllen og museet
    • Legedag med rundbold, alle mine kyllinger, banke bøf, stylter, kæpheste mv.
    • Skovtur med skattejagt.

    Alle aktiviteter foregår ved Skenkelsø Mølle og kan både målrettes børn, voksne og begge dele.

  • Veksø By Arrangementer og Frivillige Hænder i Veksø – for børn og voksne

    Torsdag d. 23. juni: Sankt Hans på den grønne kile i Veksø. Fællesspisning, båltale og sange.

    Lørdag d. 20. august: Veksø Byfest.

    Efterår: To aftener med VI SPISER I VEKSØ i Veksø sognehus.

    Efterår: Hver måned VI SYNGER I VEKSØ i Veksø sognehus.

    Søndag d. 27. november: JUL I VEKSØ med Børnenes juletræsfest i Multihallen, familiegudstjeneste og juletræstænding.

  • Egedal Karate

    Egedal Karate tilbyder flere fripladser til ukrainske flygtninge.

  • LSI Gymnastik – for børn og voksne

    Foreningen tilbyder pladser på de gymnastikhold, hvor der er ledige pladser.

  • Stenløse Fodbold Klub - for børn og voksne

    Klubben tilbyder pladser på fodboldhold for både børn og voksne, som har lyst.

  • Ølstykke Fodbold Club - for børn

    Klubben vil gerne lave et gratis hold med ukrainske børn fra 5 år og op, så de kan lære hinanden at kende i trygge omgivelser, før de senere kommer ud på hold med andre på egen alder. De 2-5 årige kan også komme til legebold.

  • FOF Egedal – for børn og voksne

    FOF Egedal er en del af en større FOF-afdeling, der dækker otte kommuner. De kan derfor tilbyde bl.a.: Gratis sprogundervisning ”Dansk for udlændinge” med erfarne sprogundervisere, gratis deltagelse i relevante, igangværende hold som yoga og syning.

    FOF hjælper også gerne med at organisere aktiviteter, hvis fx en familie både skal til dansk, fodbold og spejder osv.

  • Stenløse Kirke – for børn og voksne

    Kirken er til rådighed for traditioner ift. kirkelige handlinger, fællesskabsaktiviteter eller lignende.

  • Ølstykke Skytteforening – for børn og voksne

    Skydesport er en idræt der på verdensplan giver ro og selvværd til børn, også i en svær tid.

    Ølstykke Skytteforening har plads til børn og voksne, der gerne vil fortsætte deres idræt og træning. Der er mulighed for en ugentlig træning, med træner tilstede og for at låne udstyr.

  • Egedal Basket Klub - unge og voksne

    Klubben tilbyder flere pladser med fritidpas til både unge og voksne.

  • FDF Egedal - børn og unge

    FDF-spejderne i Egedal tilbyder en FDF-dag for ukrainske og danske børn og unge på Valdemarsdag d. 15 juni i kredshuset i Ølstykke.

    • Aftensmad med både en dansk og en ukrainsk nationalret, så man kan lidt om hinandens kulturer.
    • FDF-løb med poster på både dansk, ungarsk og engelsk.
Del: