Et byggeri må ikke påbegyndes, før du har ansøgt om og modtaget en byggetilladelse fra kommunen. Alle ansøgninger skal ske digitalt via den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø.

Fordelen ved at ansøge via Byg og Miljø er, at du bliver guidet trinvist gennem forløbet, så alle relevante oplysninger kommer med i din ansøgning.

Formøde

Du kan sende en mail til byggesag@egekom.dk, hvis du ønsker at aftale tid til et formøde med en byggesagsbehandler. Et formøde kan ofte være en stor hjælp for at afklare hvilke muligheder du har for at bygge og hvad vi skal bruge for at behandle din byggesag.

Ansøgninger i Byg og Miljø

I forbindelse med ansøgningen giver selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø dig et overblik over, hvad vi skal bruge for at behandle din sag.

Som ansøger guides du trin for trin igennem ansøgningsprocessen, indtil du med et enkelt klik kan sende ansøgningen til den rette myndighed. Målet er på sigt, at du kan følge med i, hvor langt behandlingen af sagen er kommet ved at logge ind på Byg og Miljø. Du vil modtage advis via sms eller mail, hvis vi svarer dig gennem systemet. Ofte sender vi dog en mail direkte til den mailadresse, du har oplyst i ansøgningen.

Aktiviteter og projekter

I ansøgningen vil du få hjælp til at vælge den aktivitet, som passer med det arbejde du ønsker at udføre. Det kan f.eks. være, at du ønsker at bygge et nyt hus, opføre en tilbygning eller bygge en carport.

Et projekt er en samlet oversigt over de aktiviteter, som du ønsker at udføre. Når du har valgt en aktivitet, fordeler løsningen dem på sager, så du senere kan sende dem direkte til den myndighed, som skal behandle dem.

Under oprettelse af sagen kan du se hvilken dokumentation, som du skal fremsende. Dokumenterne kan vedhæftes og kan i nogen tilfælde udarbejdes direkte i Byg og Miljø. Her vil du også blive guidet.

Fuldt overblik

Med selvbetjeningsløsningen får du et fuldt overblik over alle de informationer, som du skal bruge til dit byggeprojekt. Du kan starte med at forsøge dig uden at logge ind med din MitId. For at sende din ansøgning i selvbetjeningsløsningen, kræves det, at du benytter MitID.

Brug for hjælp undervejs? 

Hvis du har behov for hjælp undervejs i forløbet, og du ikke kan bruge guiden i løsningen, kan du ringe til Borgertorvet, som kan guide dig igennem.

Se vejledning og bilag her:
Vejledning til ansøgning i Byg og Miljø
Tegningseksempel til enfamiliehus
Tegningseksempel til småbygninger

Ringer du uden for kommunens åbningstid, kan du kontakte den tværkommunale Hotline på tlf.: 4631 3020.

Kontakt

Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: byggesag@egekom.dk
Tlf.: 7259 7260

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12