Egedal Kommune ligger i Frederikssundfingeren, som har hovedstadsområdets største arealer til byudvikling.
Med de mange attraktivt beliggende byudviklingsarealer kommer en stor del af den forventede vækst i boliger og arbejdspladser i hovedstadsregionen i de kommende år derfor til at ske i Egedal Kommune. De varierede bysamfund tæt på både naturen og hovedstaden gør Egedal Kommune meget attraktiv for bosætning. Der er fortsat store ledige arealer til boligbyggeri i de stationsnære byområder. I de kommende ti år er der planlagt en udbygning med op til 3.000 nye boliger.
Byrådet ønsker, at det skal være attraktivt at etablere og fastholde private arbejdspladser i kommunen. Der er derfor udlagt erhvervsområder, hvor der er plads til at bygge nye erhvervsejendomme. Den forventede udbygning af Frederikssundsmotorvejen vil medvirke til, at det fortsat er muligt at tiltrække dygtige medarbejdere.
Byudviklingskataloget er en oversigt over kommunens byudviklingsområder – her kan du se de områder i Egedal, hvor der er planlagt eller foregår byudvikling, og de visioner og overvejelser der foreligger, for byudviklingen som helhed og for de enkelte områder. Se det nyeste herunder.
Relevante Links
Kontakt
Byplan
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: planafdelingen@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12