Soagerskolen
Søagerskolen i Smørum

Skole i Smørum til salg

Søagerskolen er beliggende Råbrovej 20, 2765 Smørum (Se placering på kort her).

Skolegrunden rummer fine muligheder for byudvikling med sine godt 33.000 m2 og placering i et attraktivt boligkvarter i kanten af Smørumnedre. Nærmeste dagligvarebutik er under 200 m væk, og Smørumcenteret ligger i gåafstand. Med 3 km til Måløv og Kildedal Stationer og hurtig adgang til Frederikssundsmotorvejen, er København og omegn kun en halv time væk. Samtidig omgives Smørumnedre af en smuk natur med morænelandskab og vådområder. Og Vestskoven er kun en cykeltur væk, så der er god mulighed for søndagsture i det grønne.

Egedal Kommune søger nu et udviklingsteam, der får forkøbsret på hele arealet, mod at udarbejde en udviklingsplan og lokalplan for området. Egedal Kommune inviterer hermed alle interesserede til at byde ind på opgaven. Valg af udviklingsteam foretages på baggrund af fremsendt materiale samt pitch-forløb.

Frist for indsendelse af tilbud er den 4. marts 2020 kl. 12:00.

Læs mere om pitchforløb og opgavebeskrivelse her: 

Udgivet den 13. februar 2020

Kontakt

Byplan

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: planafdelingen@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12