Vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje

Spørgsmål og svar vedrørende private fællesveje

• Hvordan finder jeg ud af, om en vej er privat fællesvej eller kommunevej?

  Er du i tvivl om din vej er kommunal eller privat, kan du slå din vej op på Egedalskortet og få svar, ved at klikke laget "Veje og stier" til under menupunktet "Veje og trafik".

• Hvordan danner jeg et vejlaug, som kan håndtere fremtidige istandsættelser på den private fællesvej?

  Et vejlaug dannes ved at stifte en forening, hvor grundejerne omkring én eller flere veje kan være medlem. Vejlavet skal overholde den almindelige foreningsret. Det vil sige, at foreningen skal have et formål, et sæt vedtægter, en bestyrelse samt en besluttende generalforsamling. I vejlavet er det typisk bestyrelsen, som varetager de daglige gøremål i henhold til foreningens formål, vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

  En forening oprettes ved at afholde en stiftende generalforsamling, hvor man ved almindeligt stemmeflertal beslutter, hvilke vedtægter der skal gælde for vejlavet. Alle, der melder sig ind på et senere tidspunkt, må acceptere de gældende vedtægter. Ønsker man senere at ændre vedtægterne, må det ske efter de regler for vedtægtsændringer, som vejlavet har vedtaget.

  Se standardvedtægt for vejlaug.

• Hvem skal vedligeholde en privat fællesvej?

  Ejerne af de ejendomme, der grænser op til en privat fællevej, har ansvaret for, at vejen holdes i god og forsvarlig stand, herunder at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. De vejberettigede skal selv aftale, hvordan vejen vedligeholdes og istandsættes, og de skal selv aftale, hvordan udgifterne fordeles.
  Der skelnes mellem by- og landzone. I byzone er det de tilstødende lodsejere, i landzone er det brugerne af vejen.

• Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at vejen er i dårlig stand?

  Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand, er kommunen forpligtet til at vurdere vejens tilstand.

  Hvis kommunen vurderer, at vejen er i tilstrækkelig god stand i forhold til færdslen, kan kommunen ikke foretage sig noget.

• Koster det noget at få kommunen til at vurdere vejen?

  Nej, hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen er i uforsvarlig stand, er kommunen forpligtet til at besigtige vejen og udarbejde en vurdering. Dette vil være uden omkostninger for den vejberettigede.

• Hvad sker der, hvis kommunen vurderer at vejen er i uforsvarlig stand?

  Hvis kommunen vurderer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, kan kommunen påbyde de vejberettigede en istandsættelse af vejen, herunder hvordan vejen istandsættes. Kommunen forventer at de vejberettigede selv kan blive enige om en fordeling af de deraf medførende udgifter.

• Hvad skal vi gøre hvis vi ikke kan blive enige?

  Hvis de vejberettigede ikke kan blive enige om en fordeling af udgifter for istandsættelsen af vejen, kan de bede kommunen om en vurdering af vejen.

  Kun hvis kommunen vurderer vejen til at være i uforsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, kan kommunen påbyde den enkelte vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde eller istandsætte vejen ved en af nedenstående procestrin.

  1. at indkalde til vejsyn.
  2. at udføre en skriftlig procedure.

   

  Ved begge metoder vil fordelingen af istandsættelsen tage udgangspunkt i de vejberettigedes brug af vejen. Endvidere kan kommunen pålægge at arbejdet udføres som et samlet arbejde, hvis kommunen vurderer at dette vil være det mest hensigtsmæssige for vejens beskaffenhed. 

  I byzone er det grundejerne der grænser op til vejen og har vejret, der skal bidrage til vedligeholdelsen. I landzone er det brugerne af vejen der bidrager til vedligeholdelsen.

• Hvad er forskellen på enkeltstående arbejde og samlet arbejde?

  Et enkeltstående arbejde er når kommunen påbyder de vedligeholdelsesforpligtede at vedligeholde den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom. Ved et samlet arbejde fordeles de samlede omkostninger ved en istandsættelse til de vejberettigede.

• Koster det noget at få kommunens hjælp til fordeling af udgifterne?

  Ja, den 24. oktober 2016 har Egedal Kommunes byråd vedtaget, at alle administrative omkostninger kommunen vil have ved at udføre et vejsyn eller en skriftlig procedure, vil pålægges de vejberettigede. Taksten er kr. 675 pr. time (2016 - tal).

  Herunder kan kommunen indhente hjælp ved eksterne rådgivere til at udføre vejsynet eller den skriftlige procedure, hvorefter den fulde udgift hertil kan pålægges de vejberettigede.

• Hvad gør jeg, hvis der foreligger en afgørelse om istandsættelse (vejsynskendelse), men en part ikke overholder aftalen?

  Såfremt en vejberettiget gør gældende, at en afgørelse om istandsættelse ikke overholdes, er kommunen forpligtet hertil at vurdere vejens beskaffenhed. Hvis vejen vurderes til at være i god og forsvarlig stand efter vejens art og brug, kan kommunen ikke gøre yderligere.

  For private fællesveje byzone: kan kommunen kan ikke træffe afgørelse om fremtidige arbejder. Hvis der er en aftale om vejens vedligeholdelse, er det en aftale der er indgået mellem de vejberettigede. Hvis der er uenighed om aftalen, må de vejberettigede indbyrdes afklare dette, evt. ved domstolene.

  For private fællesveje i landzone kan kommunen kræve vejen vedligeholdt i henhold til en eksisterende kendelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om vedligeholdelse og der i denne er taget stilling til fremtidig vedligeholdelse.

• Hvad skal jeg gøre hvis den eksisterende afgørelse om istandsættelse ikke længere stemmer overens med de eksisterende forhold?

  Såfremt en vejberettiget mener, at forudsætningerne for den eksisterende afgørelse om istandsættelse ikke længere er gældende, er kommunen forpligtet til at vurdere afgørelsen og de ændrede forhold.

  Hvis kommunen vurderer, at forholdende har ændret sig i sådan en grad, at dette bør medfølge en ændring af udgiftsfordelingen, kan kommunen gøre to ting:

  1. Indkalde til nyt vejsyn eller udføre en skriftlig procedure for en ny udgiftsfordeling, hvor administrationsudgifterne hertil vil blive pålagt de vejberettigede. Se svar på spørgsmål oven for - 'Koster det noget at få kommunens hjælp til fordeling af udgifterne?
     
     
  2. Ophæve den gamle afgørelse, hvorefter de vejberettigede selv bliver enige om en udgiftsfordeling. Kommunen kan pålægge den, der har anmodet kommunen om at tage stilling til vejens vedligeholdelsesstand eller om at fastsætte en ny udgiftsfordeling vedrørende vejens fremtidige vedligeholdelse, at afholde kommunens dokumenterede administrative udgifter, når dette efter kommunalbestyrelsens skøn er rimeligt
• Hvem er vejmyndighed og hvem kan jeg klage til over en afgørelse, som jeg ikke er enig i?

  Det er kommunen, hvor vejen er beliggende, der er vejmyndighed. Det gælder både for private fællesveje og offentlige veje.

  Du kan klage over kommunens afgørelser til Vejdirektoratet. Kommunens afgørelser skal være påført klagevejledning, hvor kontaktinformationerne til Vejdirektoratet vil fremgå.  

• Hvad er forskellen på private fællesveje i byer og på landet?

  Der er ikke den store forskel, om kommunen udfører et vejsyn på en privat fællesvej på landet eller i byen. Kommunen kan i værste tilfælde påbyde en istandsættelse af en vej i byzone, hvor der på landet kun kan påbydes en vedligeholdelse af vejen. Forskellen på istandsættelse og vedligehold er omfanget af arbejdet ift. vejens oprindelige stand.

  Kommunen kan enten kræve vejen vedligeholdt som et samlet arbejde eller den kan påbyde en grundejer at vedligeholde den del af vejen der ligger nærmest den pågældendes ejendom (enkeltstående arbejde). I landzone er det de vejberettigede brugere af vejen der kan pålægges vedligeholdelse.

• Hvem er forpligtet til at renholde og fjerne sne på fortov og vej?

  I byer og bymæssige områder kan kommunen sammen med politiet bestemme, at grundejere skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre og renholde vejen ud for deres ejendom.

  Se Egedal Kommunes vinter regulativ her.