Vores uddannelsesvejledning i 7.- 9. klasse skal hjælpe dig til at vælge den uddannelse, der passer bedst til det, du kan og vil efter 9. eller 10. klasse.
Før du vælger din uddannelse, skal du have en grundig viden om forskellige uddannelsesmuligheder og hvilke job, de kan bruges til. Det er også vigtigt, at du har overvejet dine egne ønsker, styrkesider, interesser, muligheder og mål. Desuden kan dine besøg på fx forskellige uddannelsessteder eller virksomheder give dig oplevelser og erfaringer, der hjælper dig i dit valg.
I løbet af 7., 8. og 9. klasse skal du derfor deltage i forskellige vejledningsaktiviteter, som kan give dig
- Viden om dig selv og dine muligheder
- Forskellige erfaringer og oplevelser om uddannelser og job
- Inspiration og forudsætninger til dit valg af uddannelse
Oversigt over vejledningsaktiviteter i udskolingen
Du og dine forældre kan nedenfor se, hvad vores uddannelsesvejledning til dig, dine forældre og din klasse indeholder i løbet af udskolingen.
7. klasse
- Kollektiv vejledning i klassen
- Deltagelse ved skolens forældremøde
- Medvirken i skolens obligatoriske emne ”Uddannelse og Job”
8. klasse
- Kollektiv vejledning i klassen
- Uddannelsesaftener
- Obligatoriske introkurser
- Personlig vejledning & gruppevejledning
- Deltagelse ved skolens forældremøde
- Medvirken i skolens obligatoriske emne ”Uddannelse og Job”
9. klasse
- Kollektiv vejledning i klassen
- Uddannelsesaftener
- Brobygning for elever med behov herfor
- Personlig vejledning & gruppevejledning
- Deltagelse ved skolens forældremøde
- Medvirken i skolens obligatoriske emne ”Uddannelse og Job”
Kontakt
Egedal Ungeindsats
Hindbærvangen 224
2765 Smørum
E-mail: ungeindsats@egekom.dk
Tlf: 72 59 89 60