Egedal Kommune har fire biblioteker, der samlet går under navnet Egedal Bibliotekerne. Bibliotekerne er placeret i Ganløse, Smørum, Stenløse og Ølstykke.

Biblioteket i Smørum fungerer som hovedbibliotek, mens bibliotekerne i Ganløse, Stenløse og Ølstykke er lokalbiblioteker med hver sin lokale profil.

På alle biblioteker kan du låne både skønlitteratur, faglitteratur og tegneserier samt lydbøger og musik. Du kan også benytte bibliotekernes kulturarrangementer og mange fællesskabsorienterede tilbud. Der foregår teater, foredrag, læsekredse og udstillinger på bibliotekerne hele året rundt, hvor du kan opleve kultur, få ny viden og møde og snakke med andre borgere. 

Endelig er bibliotekernes mange digitale tilbud som eReolen, Filmstriben, Forfatterweb og Infomedia også en del af bibliotekstilbuddet til dig som borger. 

egedalbibliotekerne.dk finder du et overblik over Egedal Bibliotekernes adresser og tilbud.

Vi ses på biblioteket!

Kontakt

Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: kulturogfritid@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag  8-14
Tirsdag  10-14
Onsdag  10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12