Lørdag d. 11. - lørdag d. 18. februar 2023: DIY fastelavnsmaske på Ganløse Bibliotek
I hele vinterferien kan familie og venner komme på biblioteket og lave fastelavnsmasker. Vi stiller materialer som karton, papir, lim og skabeloner frem i biblioteket, så I sammen kan hygge jer og lave en flot fastelavnsmaske.
Det er gør det selv, så der er ingen instruktør.
Det er gratis at deltage og kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn og deres familier.
Tid og sted: Kl. 7-19 på Ganløse Bibliotek, Østergade 12, 3660 Stenløse/Ganløse.
Lørdag d. 11. - lørdag d. 18. februar 2023: Vinter-læse-bingo på Smørum Bibliotek
Smørum Bibliotek vil gerne gøre det sjovere at læse i vinterferien.
Du kan hente en vinter-læse-bingo plade med nogle sjove løseopgaver på biblioteket.
Hvis du kommer forbi biblioteket i den betjente åbningstid med en fuld plade, får du et bogmærke.
Det er gratis at deltage og kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn.
Tid og sted: Smørum Biblioteks betjente åbningstid - mandag: kl. 13-18, tirsdag: kl. 10-17, onsdag og torsdag: kl. 13-17, fredag og lørdag: kl. 10-14.
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 3765 Smørum.
Lørdag d. 11. - lørdag d. 18. februar 2023: DIY fastelavnspynt på Ølstykke Bibliotek
Kom og lav et fastelavnsris på Ølstykke Bibliotek.
Vi sætter vores DIY- krea frem, så familie og venner kan lave fastelavnsris med katte og masker.
DIY betyder Do it yourself - der er altså ingen instruktør.
Vi stiller alle materialer til rådighed såsom karton, skabeloner, sakse og lim. I skal bare fokusere på at hygge jer sammen og lave pynt til et flot fastelavnsris.
Det er gratis at deltage, og det kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn og deres familier.
Tid og sted: Kl. 9-19 på Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.
Lørdag d. 11. - lørdag d. 18. februar 2023: Udklædning på Ølstykke Bibliotek
Kom og prøv vores kostumer på Ølstykke Bibliotek.
Vi har taget alle vores kostumer frem, så I kan klæde jer ud som bl.a. astronaut eller prinsesse.
Det er gratis at deltage, og det kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn.
Tid og sted: Kl. 9-19 på Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.
Mandag d. 13. - lørdag d. 18. februar 2023: Kom og spil brætspil på Smørum Bibliotek
I vinterferien sætter Smørum Bibliotek sine brætspil frem i udlånet i den betjente åbningstid.
Børn og voksne kan frit komme og spille sammen i bibliotekets omgivelser. Find et hyggehjørne sammen med venner og familie eller find en ny spilleven.
Det er gratis at deltage, kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn og deres familier.
Tid og sted: Smørum Biblioteks betjente åbningstid - mandag: kl. 13-18, tirsdag: kl. 10-17, onsdag og torsdag: kl. 13-17, fredag og lørdag: kl. 10-14.
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 3765 Smørum.
Tirsdag d. 18. februar, torsdag d. 16. februar og fredag d. 17. februar 2023: Store Legedag i Ølstykke Svømmehal
Kom og få en sjov eftermiddag i svømmehallen. Til Store Legedag er det børnene, der er i centrum. Bassinet er fyldt med legerekvisitter. Løbebanen er spændt fast, klatrevæggen er pustet op og badeboldene er fundet frem.
Der er to svømmebaner åbne med mulighed for hastighedsinddelt motionssvømning i tidsrummet fra kl. 15:00-18:00.
Pris: Almindelig indgangspris til svømmehallen for alle, se priser her.
Målgruppe: Børn og deres familier.
Tid og sted: Kl. 15-18, Ølstykke Svømmehal, Stadionvej 14, 3650 Ølstykke.
Tirsdag d. 14. februar 2023: Hånddukketeater - Mød den lille krokodille på Smørum Bibliotek
En dramatisering af to af Birde Poulsens Lille Krokodille-bøger med sange af Helena Ljunggren, udført med hånddukker og søde rekvisitter.
Undervejs i forestillingen bliver børn og voksne inddraget i sange og fagter.
Til sidst får børnene mulighed for at farvelægge deres egen Lille Krokodille-tegning.
Det er gratis at deltage, men kræver billet. Billetter fås via. egedalbibliotekerne.dk. Det er kun børn, der skal have billetter.
Målgruppe: For børn fra 2 til 4 år.
Tid og sted: kl. 10 på Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 3765 Smørum.
Tirsdag d. 14. februar 2023: Fastelavn på Skenkelsø Mølle Museum - Vinterferie på Skenkelsø Mølle - 'Slå til Potte', Fastelavnsmasker og 'Bide til bolle'.
Kom og fejr fastelavn på Skenkelsø Mølle Museum.
Museet har i stedet for tøndeslagning fundet en anden meget gammel fastelavnstradition frem til børnene: 'Slå til Potte' - hvor man skal forsøge at slå en potte itu, der står på jorden - og måske gemmer der sig en overraskelse under potten....?
Der vil være mulighed for selv at lave sin egen fastelavnsmaske på 1. sal.
Efter anstrengelserne med fremstilling af masker kan børnene prøve kræfter med den gamle fastelavnsleg med at bide til bolle i museets gård.
Der vil blive serveret hjemmebagte strutter (korsformet stykke bagværk) for gæsterne, som museets eksperter i historisk mad Hanne og Annemarie har fundet spændende opskrifter på og vil bage. Strutterne bliver serveret i Museets formidlingshytte i Møllehaven.
Læs mere her.
Arrangementet sker i samarbejde med Ølstykke Historiske Forening.
Der er gratis adgang, kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn i alderen 6-10 år med dertilhørende forældre og bedsteforældre
Tid og sted: Kl. 13-16, Skenkelsø Mølle, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.
Onsdag d. 15. februar 2023: DIY maleri på Ølstykke Bibliotek
Vi sætter vores DIY- krea frem, så familie og venner kan lave deres eget maleri.
DIY betyder Do it yourself - der er altså ingen instruktør, men I er ikke helt alene, da vores biblioteksmedarbejder Maria vil være med på dagen.
Vi stiller alle materialer til rådighed såsom lærreder, maling, pensler mm.
Så kan I sammen hygge jer i farvernes og kunstens univers.
Det er gratis at deltage, men kræver billet. Billetter fås via. egedalbibliotekerne.dk. Både børn og voksne skal have billet.
Målgruppe: Børn.
Tid og sted: Kl. 10-15 på Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.
Lørdag d. 18. februar 2023: Åben Hal, Ganløse Hallen
Egedal Idrætsanlæg har et koncept, der hedder Åben Hal den 3. lørdag i hver måned kl. 10.00-14.00 for alle borgere uanset alder - naturligvis med hensyntagen til hinanden. Det giver hele familien mulighed for at være sammen og være fælles om fysisk aktivitet.
Kom forbi og nyd en sjov og aktiv stund sammen. Der er noget for børn og voksne i alle aldre.
Der er gratis adgang, kræver ikke billet.
Målgruppe: Børn og voksne i alle aldre.
Tid og sted: Kl. 10-14, Ganløse Hallen, Vestergade 5A, 3660 Stenløse/Ganløse.
Del gerne dine gode oplevelser til FerieSjov med #mitegedal
Om FerieSjov i Egedal
Egedal Kommunes Kultur- og Fritidsteam laver, i samarbejde med vores foreningsliv og Erhvervsliv, FerieSjov i Egedal for skolebørnene i kommunen.
Det foregår i ugerne: 7 (Vinterferien), 26-32 (Sommerferien) og 42 (Efterårsferien).
FerieSjov i Egedal er for dig, der er mellem 5-17 år og som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.