Oversigt over denne sommers ferieaktiviteter
-
ARKÆOLOGISK VÆRKSTED 5-12 ÅR - UDSOLGT - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1 - UDSOLGT:
Torsdag d. 29. juni 2023, kl. 10-11.30.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Hold 2 - UDSOLGT:
Torsdag d. 29. juni 2023, kl. 12-13.30.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Få fingrene ned i historien
Du kan få en spændende og oplevelsesrig dag på Smørum Gl. Skole. Med fingrene i historien graver vi os tilbage i fortiden i Egedal.I ROMU’s arkæologiske værksted udstyres børnene med metaldetektor, graveske og pensel. Vi skal have jord under neglene og finde ting frem, som gemmer sig under mulden. For det er netop i jorden, at arkæologer fra museet har fundet ting og sager, der kan fortælle os mere om Egedals historie.
Sammen med museets formidler skal børnene gætte på, hvad de finder, og hvornår det er fra og måske har du en rigtig god historie om dit fund.
Du kan også prøve kræfter med konservatorens arbejde og samle skår til en flot krukke, lav dine egne perler eller en sej Thorshammer.
I fald det skønnes nødvendigt, må der gerne komme én ledsager med pr. barn.
Mødested:
Smørum Gl. Skole, Smørum Bygade 35, Smørumovre, 2765 Smørum.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Roskilde Museum i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum. -
BESØG PÅ SKENKELSØ MØLLE MUSEUM - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Lørdag d. 1. juli 2023 kl. 11-13.30.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Oplev museet bag facaden
Kom på besøg på Skenkelsø Mølle Museum og få et indblik bag facaden, når Egedal Arkiver og Museum inviterer indenfor til en omvisning på museet. Kom og oplev den gamle mølle og hør gode fortællinger fra gamle dage.Aktiviteten er for både børn og voksne.
Mødested:
Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.
Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Egedal Arkiver og Museum i samarbejde med Ølstykke Historiske Forening. -
BLACKOUT POETRY - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Løbende i perioden lørdag d. 24. juni 2023 til søndag d. 13. august 2023.Kom og prøv Blackout Poetry og gør gammel litteratur ny
Blackout Poetry er en kunstform for alle - du kan skabe dit eget poetiske værk ud af gamle bøger og dermed give litteraturen nyt liv.Fat den sorte tusch, gå i gang med at mørklægge ordene på siderne og se hvordan kombinationen af udvalgte tilbageblivende ord bliver til din poetiske læsning.
Blackout poetry kan gøres på utallige måde, så du bestemmer selv, hvordan dit værk skal være.
Når du fordyber dig i en enkelt side, fremhæver de ord der springer dig i øjerne og mørklægger resten – enten bare i sort, i mønster eller i en farvestrøm, skaber du et unikt værk, der kun er dit eget. Værket taler til dit indre, dine tanker og følelser – det er meningsfuldt.
Vi lægger materialer, vejledning og inspirationsmateriale frem, så alle kan være med.
Du er velkommen til at udstille dit værk på bibliotek eller tage det med hjem med det samme.
Mødested:
Ganløse Bibliotek, Østergade 12, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne. -
BOLDSJOV M/HØJ HÅNDBOLD 5-9 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1:
Onsdag d. 19. juli, kl. 9- 11.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.Hold 2:
Onsdag d. 26. juli, kl. 9- 11.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.HØJ Håndbold inviterer til åben hal med leg, bold og bevægelse
Kom til åben hal med HØJ Håndbold. Der vil være masser af sjove aktiviteter med bold og bevægelse. Der vil blandt andet være motorik- og forhindringsbane, drible konkurrencer, bold- og ballonkast samt stafetter og meget mere.Hele dagen vil der også være mulighed for at få testet, hvor hårdt man kaster, hvor højt man hopper eller hvor hurtigt man løber. Du kan slutte dagen af med et diplom med alle dine personlige rekorder.
Påklædning: Mød op i sportstøj, som du kan bevæge dig frit i.
Medbring: Drikkedunk og en lille snack.
Forældre, bedsteforældre og mindre søskende er velkomne.
Mødested:
Ølstykkehallen, Tranekærvej 1, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående links.
Book gerne ledsager billetter, hvis forældre eller lign. deltager.Arrangør:
HØJ Håndbold. -
BOLDSJOV M/HØJ HÅNDBOLD 9-13 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1:
Onsdag d. 19. juli, kl. 12-14.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.Hold 2:
Onsdag d. 26. juli, kl. 12-14.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.HØJ Håndbold inviterer til åben hal med leg, bold og bevægelse
Kom til åben hal med HØJ Håndbold. Der vil være masser af sjove aktiviteter med bold og bevægelse. Der vil blandt andet være motorik- og forhindringsbane, drible konkurrencer, bold- og ballonkast samt stafetter og meget mere.Hele dagen vil der også være mulighed for at få testet, hvor hårdt man kaster, hvor højt man hopper eller hvor hurtigt man løber. Du kan slutte dagen af med et diplom med alle dine personlige rekorder.
Påklædning: Mød op i sportstøj, som du kan bevæge dig frit i.
Medbring: Drikkedunk og en lille snack.
Mødested:
Ølstykkehallen, Tranekærvej 1, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
HØJ Håndbold. -
BORDTENNISCAMP 7-12 ÅR - UDSOLGT - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Over tre dage fra mandag d, 26. juni 2023 til onsdag d. 28. juni 2023, kl. 10-16 alle dage.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Kom og blev introduceret til bordtennis
Team Egedal Bordtennis (Ølstykke BTK) inviterer til en tre dages bordtenniscamp, hvor du introduceres til bordtennis og lærer lidt om verdens hurtigste sport med den svære teknik.Du kommer til at prøve kræfter med at spille bordtennis samt deltage i diverse sjove øvelser med bat og bold. Dagene vil gå med forskellige introducerende øvelser, lege og en masse aktiviteter, så du får ligeledes mulighed for at prøve andre bevægelses- og sportsaktiviteter.
Team Egedal Bordtennis stiller bat til rådighed, når man tilmelder sig aktiviteten.
Påklædning: Mød op i tøj, som det er muligt for dig at bevæge dig i og medbring gerne indendørssko.
Medbring: Madpakke og drikkedunk hver dag.
Mødested:
Kælderen på Stengårdsskolen, Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2, 3650 Ølstykke.
Hel bagerst på Stengårdsskolen i kælderen, ned af en udvendig trappe til kælder.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 75 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Team Egedal Bordtennis (Ølstykke BTK). -
BØRNENE ER STUKKET AF - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Løbende i perioden lørdag d. 24. juni 2023 til søndag d. 13. august 2023.Hvor er Vitello, Betty og alle de andre?
Det vrimler med dejlige, frække og charmerende børn i børnelitteraturen. Men på grund af sommervarmen er de stået op fra bogsiderne og gemt sig i biblioteket. Så vi håber virkelig at du kan hjælpe os med at finde Ruth-Viola, Sallis far, Carl og alle de andre.Tag et kort og tegn ind, hvor de gakkede børnebogspersonlighederne har gemt sig og være med i lodtrækningen om en boggave.
Når I er sammen om at finde de dejlige børn fra børnelitteraturen, sætter I ord på jeres handlinger – det styrker dit barns sprog og jeres relation. Sammen har vi det sjovt og sammen skaber vi en læser.
Mødested:
Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne. -
DANS HIP HOP 8-12 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Tirsdag d. 11. juli, kl. 12.15-13.15.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Kom og dans noget hip hop med os i en time, der er fyldt med attitude, seje trin og skarpe bevægelser. Vi hører fed musik, som børnene kender og alle kan være med.
Mødested:
DCT Dans, Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 20 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
DCT Dans. -
DANS HIP HOP/TikTok 10-14 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Mandag d. 10. juli, kl. 12.30-13.30.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Kom og have en fantastisk energifyldt time sammen med os, når vi kombinerer hip hop og TikTok moves. Holdet vil være fyldt med attitude, seje trin og skarpe bevægelser. På holdet vil du lære små danse, heriblandt de mest populære TikToks og der vil være mulighed for at få prøvet nogle nye dansetrin af.
Mødested:
DCT Dans, Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 20 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
DCT Dans. -
DANS MGP/SHOWDANCE 6-10 år - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1 - UDSOLGT:
Mandag d. 10. juli 2023, kl. 10-11.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Hold 2:
Tirsdag d. 11. juli 2023, kl. 10-11.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Kom og få en fantastisk oplevelse med en times MGP / Showdance og dans til alle de gode MGP sange. På dette hold handler det om at have det sjovt, mens man danser. Kom og lær nogle seje moves, så du kan lave dit eget MGP-show hjemme på værelset.
Mødested:
DCT Dans, Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 20 kr. og kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
DCT Dans. -
DANS TikTok 6-9 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1:
Mandag d. 10. juli 2023, kl. 11.15-12.15.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Hold 2:
Tirsdag d. 11. juli 2023, kl. 11.15-12.15.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Kom og oplev en spændende time med os på TikTok holdet. På dette hold vil du lære små danse, heriblandt de mest populære TikToks. Der vil være tid til at få filmet TikToks og prøvet nogle nye seje dansetrin af.Mødested:
DCT Dans, Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 20 kr. og kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
DCT Dans. -
DEKORÉR DIN EGEN BOG - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Torsdag d. 20. juli 2023, kl. 10-14.
På både Smørum Bibliotek og Ølstykke Bibliotek.Kom på biblioteket og pynt din egen bog
Slip kreativiteten løs og skab din helt egen bog! Måske vil du lave en tophemmelig dagbog, en venindebog med glimmer og billeder, eller hvad med en uhyggelig fortælling, som du kan underholde klassekammeraterne med. Vi stiller blanke bøger til rådighed samt en masse til at dekorere dem med. Du er velkommen til også selv at medbringe ting til at dekorere bøgerne så de bliver mere personlige.Indholdet i bøgerne er helt op til dig!
Mødested:
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne. -
DTU SCIENCE SHOW 6-14 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Tirsdag d. 4. juli 2023, kl. 10-11.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Oplev naturvidenskab på en sjov og lærerig måde
Børnene underholdes med eksplosioner, farver og gode historier med det formål at vise, at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og relevant.Målet er at øge lysten til at lære hos tilskuere, ved at pirre deres nysgerrighed indenfor naturvidenskab. Med udgangspunkt i dagligdagen laves der forsøg, der på en god og forståelig måde, forklarer nogle af de naturvidenskabelige fænomener, som man oplever hver eneste dag.
Mødested:
Egedal Rådhus, Byrådssalen, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 45 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Danmarks Tekniske Universitet, DTU. -
DYRENE GEMMER SIG - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Løbende i perioden lørdag d. 24. juni 2023 til søndag d. 13. august 2023 på Smørum Bibliotek.Dyrene er stukket af fra bøgerne
Kender du Findus, Mitcho, koen Lotte og Dinosaurbanden? Rigtig mange af de søde, sjove og stædige dyr, fra børnelitteraturen, er stukket af fra bøgerne og har gemt sig rundt omkring i biblioteket. Mon I kan hjælpe med at finde dem alle sammen igen?Tag et kort og tegn ind, hvor dyrene har gemt sig og være med i lodtrækningen om en boggave.
Når I er sammen om at finde de søde dyr fra børnelitteraturen, sætter I ord på jeres handlinger – det styrker dit barns sprog og jeres relation. Sammen har vi det sjovt og sammen skaber vi en læser.
Mødested:
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 2765 Smørum.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne -
EGEDAL MUSIKFESTIVAL 2023 - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Lørdag d. 17. juni 2023, kl. 10.30-14.00.Egedal Musik- og Kulturskole fylder Egedal Centret med koncerter og aktiviteter i samarbejde med Egedal Centerforening.
Kom og nyd musik og kunst, få en snak med elever og medarbejdere fra Musik- og Kulturskolen - og gør dine indkøb til weekenden i centrets butikker.
Kæmpe fællessangskor under ledelse af Jakob Høgsbro skyder festivalen i gang Kl. 10.40. Oplev Musik- og Kulturskolens elever og lærere fra scenerne på Centertorvet, Søstertorvet, og Søløvetorvet.
Mødested:
Egedal Centret, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding – man møder bare op.Arrangør:
Egedal Musik- og Kulturskole i samarbejde med Egedal Centerforening. -
EN DAG PÅ BONDEGÅRDEN 5-12 år - UDSOLGT - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1:
Tirsdag d. 27. juni 2023, kl. 10-13.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Hold 2 - Aflyst:
Tirsdag d. 8. august 2023, kl. 10-13.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Kom og oplev en dejlig og hyggelig dag på Storevang Besøgsbondegård.Storevang besøgsbondegård er en nystartet besøgsbondegård, der ligger lige ud til skolestien mellem Slagslunde og Ganløse i et naturskønt område. Vi har knap 9 hektar jord og forskellige dyr (høns, grise, får, katte og kaniner). Dyrene på Storevang besøgsbondegård er de klassiske bondegårdsdyr. Kom og vær med på foderrunde, hvor vi ser dyrene blive fodret. Hør hvad dyrene spiser og hvordan de lever. Hør om årets gang på bondegården og de årstidsbestemte aktiviteter.
I haven kan man efterfølgende nyde sin medbragte madpakke og drikkevarer, enten udendørs eller i den store pavillon.
Der er en vandresti rundt om foldene og et bakket terræn. På plænen kan man lege med en masse gammeldags lege (sækkevæddeløb, stylter, kæpheste, tovtrækning, hesteskokast mm).
For at deltage i aktiviteten skal børnene ledsages af en voksen. En voksen må meget gerne ledsage flere børn.
Påklædning: Tag tøj på, der passer til vejret, da vi er udenfor.
Medbring: Madpakke og drikkedunk.
Mødested:
Storevang Besøgsbondegård, Thorkildgårdsvej 5, 3670 Veksø Sjælland.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 25 kr. pr. deltagende barn og kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Storevang Besøgsbondegård.
-
FILMWORKSHOP – ”VI LAVER FILM” 9-11 år og 12-14 år - AFHOLDT
Aktiviteten foregår følgende dage:
Hold 1, 9- 11 år - UDSOLGT:
Tirsdag d. 8. august 2023, kl. 10-14.30.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Hold 2, 12-14 år - AFLYST:
Torsdag d. 10. august 2023, kl. 10-14.30.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Vi laver film
Kom og brug en dag af din sommerferie på at lave film. Vi skal filme et kort filmmanuskript, hvor I er skuespillerne, fotografen og instruktøren. Vi skal lege med de filmiske virkemidler – både billede, men ikke mindst lyd og musik, hvor I kan vælge om jeres film skal være mere sjov, uhyggelig eller romantisk.Medbring: Madpakke til frokostpausen og drikkedunk.
Mødested:
Hold 1: Stenløse Kulturhus, Lokale M 1.3, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.
Hold 2: Ganløse Skole, Billedkunstlokalet, Vestergade 5A, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Egedal Musik- og Kulturskole. -
FODTENNIS SOMMERCAMP 10-15 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår over tre følgende dage:
Mandag den 24. juli 2023, kl. 9-14.
Tirsdag den 25. juli 2023, kl. 9-14.
Onsdag den 26. juli 2023, kl. 9-14.Tilmelding til: fodtennis@fodtennis.dk med navn, tlf. nr. og mail.
Tilmelding er senest d. 15. juni 2023, hvis man ønsker en t-shirt.Kom og vær med til årets fodtennisskole
Vores fodtennisskole er for drenge og piger mellem 10 og 15 år, som ønsker at prøve kræfter med fodtennissporten. Det er selvfølgelig ikke noget krav, at man har spillet fodbold eller fodtennis før.
Alle dage vil dygtige fodtennisspillere lære deres bedste tricks fra sig.Mødested:
Kunstgræsbanen i Ganløse, Ganløse Idrætsanlæg, Vestergade 5 B, Ganløse, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
600 kr. (inkl. t-shirt og drikkedunk).Arrangør:
Fodtennis Danmark. -
FOTOKURSUS 10-17 år - AFLYST
Aktiviteten er aflyst pga. for få tilmeldte.
Aktiviteten foregår:
Tirsdag d. 27. juni, kl. 12-16.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Fotohuset Click i Egedal Centret inviterer til fotokursus for børn og unge
Fotografering er en sjov og kreativ hobby for børn og unge, hvor de kan opleve og udforske verden på mange forskellige måder gennem linsen.På kurset lærer deltagerne de grundlæggende færdigheder indenfor fotografering. De lærer at bruge et kamera, at tage skarpe billeder med uskarp baggrund og meget andet.
Har du ikke et kamera, kan du låne et af os.
Du får en bog omkring digital fotografering med hjem, så du også efter kurset kan øve dig på forskellige teknikker.
Kom og brug nogle sjove og lærerige timer sammen med os og slip kreativiteten fri med kameraet i hånden.
Mødested:
Fotohuset Click, Egedal Centret 46, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 50 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Fotohuset Click. -
FRIDYKNING OG DYKNING 8-17 ÅR - UDSOLGT - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1 - UDSOLGT:
Torsdag d. 13. juli 2023, kl. 8.30-11.30.
Book din billet her pr. 1. juni 2023.
Hold 2 - UDSOLGT:
Torsdag den 20. juli 2023, 8.30-11.30.
Book din billet her pr. 1. juni 2023.
Ganløse svømmeklub tilbyder i år sommerevents for børn og unge i det dejlige opvarmede friluftsbad i Ganløse. Det er en mulighed for at afprøve nye aktiviteter i løbet af sommerferien.
Sommerevents er korte introduktionsforløb med en varighed på 2-3 timer en enkelt dag.På kurset Fridykning og dykning vil du blive introduceret til at svømme under overfladen med maske, snorkel og finner. Du lærer:
- At svømme med udstyret.
- Tage udstyret på og af, også under overfladen.
- Tømme snorklen når du kommer op fra et dyk.
- At holde vejret - hvordan man gør det rigtigt, og hvad der er farligt.
- Vi øver os også i at trykudligne vores mellemøre, så det ikke gør ondt når, man komme ned på bunden.
Som afslutning på kurset får du mulighed for at prøve dykning med luftflaske efter en kort introduktion.
Kurset er for alle børn og unge, som er gode svømmere og kan svømme mindst 400 m. Du behøver dog ikke kunne dykke ned til bunden på det dybe for at deltage.
Klubben har snorkler og finner, som kan anvendes.
Mødested:
Ganløse Friluftsbad, Vestergade 5, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 125 kr. og kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Ganløse Svømmeklub.
-
GANLØSE FRILUFTSBAD - SÆSONEN ER LUKKET
Aktiviteten foregår:
Læs mere om åbningstiderne i Ganløse Friluftsbad her.Kom og få en forfriskende dukkert i det fri
Ganløse Friluftsbad er Egedal Kommunes udendørs svømmeanlæg, som holder åbent i perioden 17. maj 2023 til 30. august 2023.I friluftsbadet er der mulighed for leg og pjat med forskellige redskaber samt mulighed for motionssvømning.
Læs mere om Ganløse Friluftsbad her.
-
GYMNASTIKSKOLE SPRING 5-12 ÅR - UDSOLGT - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Over to hele dage, følgende dage:Hold 1 - UDSOLGT:
Tirsdag d. 27. juni 2023, kl. 9-16.
Onsdag d. 28. juni 2023, kl. 9-16.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.Hold 2 - UDSOLGT:
Torsdag d. 29. juni 2023, kl. 9-16.
Fredag d. 30. juni 2023, kl. 9-16.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.Har du lyst til at lære en masse springgymnastik - spring på bane, minitrampolin, stortrampolin og lave lidt rytme/moves til fed musik - så er gymnastikskolen i Ølstykke Gymnastik Forening lige noget for dig.
Det bliver to dage med fart over feltet, sved på panden, hygge, en masse sjove oplevelser og tid nok til af blive meget dygtigere til gymnastik, end før du kom.
Alle kan være med - både dem der ikke har prøvet kræfter med springgymnastik tidligere og dem der er øvede og kan en masse. Der vil være udfordringer for alle.
Påklædning: Mød op i sportstøj uden lynlås.
Medbring: Drikkedunk og madpakke begge dage.
Mødested:
Bækkegårdsskolen, Bækkegårds Pl. 2, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 125 kr. og kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Ølstykke Gymnastik Forening. -
HAVKAJAK 8-17 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Hold 1:
Torsdag den 6. juli 2023, kl. 8-10.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.
Hold 2 - UDSOLGT:
Torsdag den 6. juli 2023, kl. 10-12.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.
Ganløse svømmeklub tilbyder i år sommerevents for børn og unge i det dejlige opvarmede friluftsbad i Ganløse. Det er en mulighed for at afprøve nye aktiviteter i løbet af sommerferien.
Sommerevents er korte introduktionsforløb med en varighed på 2-3 timer en enkelt dag.På kurset Havkajak Morgenhold vil du blive introduceret til brug af havkajak og pagaj. Du vil øve at kæntre (vælte i kajakken) og komme sikkert op igen. Du vil blive oplært i at passe på dig selv og hjælpe andre. På kurset lærer du:
- Håndtering af kajakken
- Ro-teknik
- Selvredning
- Makkerredning
- Sikkerhed til havs
Kurset er for alle børn og unge, som i forvejen kan beherske svømning og dykning og er mindst 8 år, og højst 17 år.
Mødested:
Ganløse Friluftsbad, Vestergade 5, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 125 kr. og kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Ganløse Svømmeklub. -
JUNIOR RESCUE - LIVREDNING SOM SPORT 8-17 ÅR - AFLYST PGA. SYGDOM
Aktiviteten er beklageligvis blevet aflyst grundet sygdom hos instruktøren og manglende mulighed for at finde en anden instruktør.
Aktiviteten foregår følgende dag:
Torsdag den 29. juni 2023, kl. 9-12.
Book din billet her fra den 1. juni 2023.
Ganløse svømmeklub tilbyder i år sommerevents for børn og unge i det dejlige opvarmede friluftsbad i Ganløse. Det er en mulighed for at afprøve nye aktiviteter i løbet af sommerferien.
Sommerevents er korte introduktionsforløb med en varighed på 2-3 timer en enkelt dag.På kurset Junior Rescue – Livredning som sport vil du prøve kræfter med livredning som sport. Du vil lære teknikker, som er essentielle for at kunne redde dig selv og kunne redde andre nødstedte i vandet. På kurset lærer du:
- Basis livredningsfærdigheder
- Holddiscipliner
- Individuelle discipliner
- Introduktion til AquaSafe
- Sikkerhed til alle
- Elementær livreddende førstehjælp.
Undervejs bliver du introduceret til forskelligt livredningsudstyr som bruges i træningen.
Kurset er for alle børn og unge, som i forvejen kan beherske svømning og dykning og er mindst 8 år, og højst 17 år.
Mødested:
Ganløse Friluftsbad, Vestergade 5, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 125 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Ganløse Svømmeklub.
-
KARATE 7-8 ÅR OG 9-13 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår over to dage i følgende tidsrum:
Hold 1, 7-8 år:
Tirsdag d. 4. juli 2023, kl. 16-17.
Torsdag d. 6. juli 2023, kl. 16-17.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Hold 2, 9-13 år:
Tirsdag d. 4. juli 2023, kl. 17-18.
Torsdag d. 6. juli 2023, kl. 17-18.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Kom og prøv karate i en af Danmarks bedste karateklubber. Over to træninger får du indblik i karateverdenen, som er den største kampsport i verdenen, samt prøver kræfter med de mange elementer i karate.
Vi lover en sjov, lærerig og hård træning, som er tilpasset den enkelte.
Alle kan være med.
Kom glad i shorts og t-shirt eller lign.
Medbring gerne en drikke dunk.
BEMÆRK: der er tale om et 2 dages forløb. Dog kan man godt komme den ene dag, hvis forhindret i begge dage.
Vi ses til et par sjove og spændende dage i Egedal Karate Klub.
Mødested:
Stenløsehallen, 1. sal, Præstegårdsvej 20, 3660 Stenløse. (Kør op ad Degnebakken til p-plads på højre hånd).Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående links.Arrangør:
Egedal Karate Klub. -
LAV DIT EGET BOGMÆRKE - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Smørum Bibliotek:
Mandag d. 10. juli 2023, kl. 10-12 og kl. 13-15.Ølstykke Bibliotek:
Torsdag d. 13. juli 2023, kl. 10-12 og kl. 13-15.Slip kreativiteten løs og pynt dit eget bogmærke
En lidenskabelig læser kan bruge hvad som helst som bogmærke. Men det er nu sjovest at pynte sit helt eget bogmærke, med billeder og tegninger eller måske med en presset blomst eller en masser glitter?Vi laver vores egne bogmærker og laminerer dem. At lave et bogmærke tager ca. 20 minutter, men du er velkommen til at blive siddende, så længe workshoppen er åben.
Vi medbringer en masse forskellige materialer og nogle ting til at dekorere med. Du er velkommen til også selv at medbringe materialer til at pynte bogmærket med, så de bliver mere personlige.
Mødested:
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne. -
MØLLEDAG PÅ SKENKELSØ MØLLE - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Lørdag d. 5. august 2023, kl. 10-14.Ingen tilmelding nødvendig, du møder bare op.
Kom til mølledag på Skenkelsø Mølle med din familie og venner og oplev diverse aktiviteter og god musik.
Prøv selv at være arkæolog for en dag. Find oldsager med metaldetektor. Når man er blevet instrueret i brugen af metaldetektor, vil der være lejlighed til at møde en ekspert i detektorfund fra Egedal Detektorforening, der vil give yderligere tips.
Der vil også være besøg fra en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Kan du selv samle en krukke, som du har fundet i udgravningen?
Slå også mønt, som det blev gjort i vikingetiden.
På denne mølledag besøger den lokale forening Stardust Swingband møllen. Kom og oplev sprøde jazz-toner med populære melodier.
Aktiviteten er for både børn og voksne.
Mødested:
Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ingen tilmelding.Arrangør:
Egedal Arkiver og Museum i samarbejde med Stardust Swingband. -
OLDEMORS VILDE MAD PÅ MØLLEN - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Torsdag d. 6. juli 2023 kl. 11-14.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Kom og oplev smagen af din lokale historie og vilde natur, når vi sammen laver mad og smager lækre retter – helt som din tip-oldemor kunne have gjort det.Naturpark Mølleøen inviterer først på sanketur, hvor vi ude i skoven og langs engen samler vilde urter, som vi bagefter tilbereder over bålet. Skenkelsø Mølles dygtige møllere hjælper med at kværne mel fra møllen, som vi laver til brød over bålet og vi prøver også kræfter med at kværne vores eget smør – selvfølgelig tilsat lækre krydderurter fra skoven.
Så kom med ud i naturen, oplev historiens vingesus og sæt tænderne i nogle lækre retter – helt som de blev lavet for flere hundrede år siden.
Børnene får frokost som en del af arrangementet.
Medbring gerne en drikkedunk.Mødested:
Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Naturpark Mølleåen og Skenkelsø Mølle Museum.Anbefalet alder 8-14 år.
-
RULLESKØJTESJOV M/SMØRUM RULLESKØJTEKLUB 6-12 ÅR - UDSOLGT
Aktiviteten foregår:
Mandag d. 7. august 2023, kl. 9-13.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.Har du lyst til at lære at løbe på kunstrulleskøjter?
Smørum Rulleskøjteklub er en af landets førende klubber og har nogle af landets dygtigste trænere tilknyttet.Kom og prøv denne unikke og graciøse sport. Det bliver både sjovt og hyggeligt! Vi underviser i spring, piruetter og dansetrin, ligesom du kender det fra isskøjter.
Påklædning: Du skal have behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i. Gerne en gymnastikdragt eller tights og bluse, strømper, gummisko og en elastik i håret, hvis du har langt hår.
Medbring: Madpakke til frokost og drikkedunk.
Vi serverer frugt og saft i løbet af dagen.Oplys venligst hvilken skostørrelse du bruger, når du booker billet. Dette bedes af hensyn til skøjteudlån, så vi har den rigtige størrelser skøjter til dig.
Vi ses til nogle sjove og lærerige timer i Smørum Rulleskøjteklub.
Mødested:
Balsmoseskolen, Æblevangen 126, 2765 Smørum.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding via ovenstående link.
HUSK: indtast skostørrelse, når du booker billet.Arrangør:
Smørum Rulleskøjteklub. -
SOMMERBOGEN 6-15 ÅR - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
løbende i perioden fredag d. 9. juni 2023 til lørdag d. 19. august 2023, på Ganløse Bibliotek, Smørum Bibliotek og Ølstykke Bibliotek.Læs løs i sommerferien og løs diverse udfordringer
De Danske Børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence – Sommerbogen 2023. Hvert år deltager tusindvis af børn læsekonkurrence for alle i alderen 6–15 år og det er der også mulighed for på Egedal Bibliotekerne.For at øge læselysten og læseglæden er kampagnen bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse, mens de læser.
For at deltage kræver det blot, at du henter et udfordringsark med 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrad. Når du har løst 10 ud af de 30 læseudfordringer samt anbefalet tre bøger, kan du aflevere arket igen på biblioteket og vælge din helt egen bogpræmie. Alle der afleverer et udfordringsark deltager desuden i den landsdækkende hovedkonkurrence, hvor man har mulighed for ved lodtrækning at vinde en af de tre hovedpræmier, hvor man får lov til at tømme en boghandel på fem minutter.
Tip fra biblioteket: Udfordre dine venner i sommerbogen og se hvem der kan løse flest læseudfordringer eller hvem der først gennemfører en svær læseudfordring – kun fantasien sætter grænser i litteraturens univers!
OBS. Du kan ikke hente en boggave på Ganløse Bibliotek. Boggaverne uddeles kun på Smørum Bibliotek og Ølstykke Bibliotek.
Mødested:
Ganløse Bibliotek, Østergade 12, 3660 Stenløse.
Smørum Biblitek, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne. -
SOMMERKIRKE (for børn der starter i 1. eller 2. klasse) - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Mandag til fredag i uge 26, den 26. juni 2023 til den 30. juni, kl. 9-15 hver dag. Det er muligt at komme allerede fra kl. 8.30 alle dage.
Tilbuddet er for alle børn som skal op i enten 1. klasse eller 2. klasse.Ølstykke kirke udbyder sommerskole i den første uge i børnenes sommerferie. Det er en uge med
kreativitet, leg, sang og bevægelse samt hygge og nærvær. Ugen har fokus på fællesskab, gode historier og nysgerrighed.De voksne I kommer til at møde er alle ansatte i Ølstykke kirke. Det drejer sig om:
Nina (børne- og ungemedarbejder/lærer), Marika (kirke- og kulturmedarbejder/musiker) og Kamilla (ansat v. kirkegården/spejderleder) samt præsterne Elisabeth, Charlotte og Marianne.Program for dagene:
9.00: Velkommen. Sang, bevægelse og historie
10.00: Aktivitet
11.15: Frokost
11.45: Byg selv kirke og andet kreativt
13.30: Kage og derefter film eller leg
15.00: Dagen slutterAktiviteterne de forskellige dage:
Mandag: På skattejagt i Ølstykke Kirke – på jagt efter organiske byggematerialer.
Tirsdag: Rundt på kirkegården. Vi laver uroer og snakker med præsten om liv og død.
Onsdag: Teater. Vi laver teater, som vi viser til forældrene om fredagen.
Torsdag: Ude dag. Boldspil, ståtrold og fælles madlavning over bål.
Fredag: Forældre inviteres til kl. 14.00, hvor vi viser teater og hvad vi ellers har lavet i ugens løb.Medbring: Børnene medbringer selv madpakker og drikkedunk. Hver eftermiddag er der kage eller frugt.
Mødested:
Ølstykke Sognecenter, Hampelandsvej 50, 3650 Ølstykke.
Sognecentret er den flade hvide bygning, som ligger ved kirkegården.
Vi har vores eget hyggelige og store lokale hele ugen. Vi vil også være i kirken og på kirkegården.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og du melder dig til her.
Kontakt Nina Mølgaard ved spørgsmål: nim@km.dk eller 2362 0066.Arrangør:
Ølstykke Kirke. -
SOMMERSJOV MED NOMERNE - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Smørum Bibliotek:
Mandag d. 3. juli 2023 til lørdag d. 8. juli 2023.Ølstykke Bibliotek:
Mandag d. 31. juli 2023 til lørdag d. 5. august 2023.Dyk ned i Nomernes fantastiske univers, hvor kreativitet og sammenhold er i fokus. Nomerne er små grønne væsner der bor i Nomerskoven, hvor de skal beskytte Nomertræet. Historierne er udviklet af Jan Kjær. Du kan på bibliotekerne farvelægge dine favorit-nomere, prøve at tegne dine egne unikke nomere samt invitere bedstefar og bedstemor til et slag nomer-billedlotteri. Du kan selvfølgelig også låne en masse Nomerbøger med hjem.
Psst kan du ikke få nok af Nomerne, så kan du møde Nomernes far Jan Kjær på Ølstykke Bibliotek til efteråret.
Mødested:
Smørum Bibliotek, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.Arrangør:
Egedal Bibliotekerne.
-
TAEKWONDO - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 18-20 hele sommerferien 2023
(i ugerne 26 til og med uge 32).Alle er velkomne uanset alder - også med deres forældre under armen. Tilmelding er ikke nødvendig – du dukker bare op en af de dage, hvor det passer dig.
Ølstykke Hwa Rang Taekwondo Klub inviterer i sommerferien til introduktion i taekwondo.
Det vil både være for begyndere og let øvede, der er interesserede i at prøve taekwondo.Timerne vil gå med nogle introducerende øvelser og dejligt samvær. Kom og vær med i vores sommertræning og få introduktion til øvelser, der forbedrer din styrke, kondition og smidighed i kroppen.
Mødested:
Multihallen på Søhøjskolen, Hampelandsvej 7, 3650 Ølstykke.Deltagerbetaling:
Aktiviteten er gratis. Man møder bare op.Arrangør:
Ølstykke Hwa Rang Taekwondo Klub. -
TEATERWORKSHOP 9-16 ÅR - UDSOLGT - AFHOLDT
Aktiviteten foregår:
Over tre dage, fra mandag d. 31. juli 2023 til onsdag d. 2. august 2023, kl. 9-14 alle dage.
Book din billet her fra d. 1. juni 2023.
Skuespiller Jane Rohde Olesen inviterer til en tre dages Teaterworkshop
Har du lyst til at spille teater, danse og synge? Så er denne Teaterworkshop noget for dig. Vi skal blandt andet arbejde med dramalege, fortælling, improvisation, karakteropbygning, skuespilteknik, fysisk teater og kreativ dans. Vi skal bevæge os og blive bevæget ved at bruge kroppen, stemmen, sanserne og følelserne som udtryksmiddel. Vi skal alle være medskabende, kreative og fantasifulde i en legende og lærerig undervisning, hvor alt er rigtigt. Det bliver rigtig sjovt og spændende – og du bliver en del af et trygt fællesskab, hvor du lærer en hel masse.Hver dag slutter af med, at eleverne viser dagens arbejde for hinanden.
Børnene og de unge kan bruge de redskaber og teknikker, som de lærer, til drama i deres hverdag ift. sociale, kreative og retoriske kompetencer såvel som ift. at lære sig selv bedre at kende samt blive rustet til at opbygge et godt selvværd og et positivt mindset. Redskaberne og teknikkerne kan ligeledes bruges, hvis børnene/de unge ønsker at gå videre med skuespil- teater- eller filmfaget i fremtiden.
Underviseren på Teaterworkshoppen er professionel skuespiller og dramapædagog Jane Rohde Olesen. På Janes workshop lærer man at udtrykke sig gennem sin krop og stemme. Jane er enormt dygtig til at få alle på hendes hold til at være medskabende, kreative og fantasifulde i en legende, lærerig og tryg undervisning. Hvis du vil vide mere om Jane: www.janerohdeolesen.dk.
Medbring: Du bedes medbringe madpakke og drikkedunk hver dag, så du kan tanke lidt energi i løbet af dagen.
Beklædning: Du må meget gerne møde op i sort tøj, som du kan bevæge dig frit i og sko, som er gode og behagelige til bevægelse.
Mødested:
Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.Deltagerbetaling:
Aktiviteten koster 150 kr. og kræver tilmelding via ovenstående link.Arrangør:
Skuespiller og dramapædagog Jane Rohde Olesen.
Er aktiviteten handicapvenlig?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en bestemt aktivitet er handicapvenlig, vil vi gerne opfordre dig til at kontakte Kultur og Fritid ift. den konkrete aktivitet, som barnet eller den unge godt kunne tænke sig at deltage i. Det vil ofte være en konkret vurdering ift. barnets særlige behov om aktiviteten passer.
Vi hjælper dig med at få den nødvendige information, så du kan træffe den bedste beslutning.
Kontakt Kultur og Fritid på mail: kulturogfritid@egekom.dk eller ring på: 7259 7656.
Del gerne dine gode oplevelser til FerieSjov med #mitegedal
Om FerieSjov i Egedal
Egedal Kommunes Kultur- og Fritidsteam laver, i samarbejde med vores foreningsliv og Erhvervsliv, FerieSjov i Egedal for skolebørnene i kommunen.
Det foregår i ugerne: 7 (Vinterferien), 26-32 (Sommerferien) og 42 (Efterårsferien).
FerieSjov i Egedal er for dig, der er mellem 5-17 år og som enten bor i Egedal Kommune, går i skole i Egedal Kommune eller er skoleelev med en anden tilknytning til kommunen.