Træskulpturer i istidslandskabet
Ved skolestien (Ravnholmsvej) mellem Ganløse og Slagslunde bliver du mødt af fem håndskårede træskulpturer, der er udformet i egetræ. Skulpturerne står langs en natursti med et smukt istidslandskab og et rigt fugleliv. De to kunstnere Henrik Dyreborg Wagner og Søren Brynjolf har med fitnessskulpturerne lavet et legende skulpturelt bidrag, hvor sundhed og kunst mødes. Her kan alle være med i fælles bevægelse: Om det er din første armhævning eller et hop over bom, så er de kunstneriske skulpturer skabt til bevægelse. Du kan udfordre dig selv gradvist enten i løb eller gang, enkeltvist eller i vilkårlig rækkefølge.
Skulpturer realiserer kunststrategien
De fem skulpturer er opført med midler fra Egedal Kommunes Kunstråd. Skulpturerne realiserer flere af kunstrategiens temaer, idet de både er eksempler på kunst i natur, landskab og åbne rum og kunst til sundhed, leg og bevægelse.
Skulpturerne forestiller parret Hr. & Fr. Danmark, som ved hjælp af motorsav er udformet af træ.
Søren Brynjolf skriver her om parret:
"Hr. & Fr. Danmark står for søndags kaffetår
Og stramme løbelår
Gennemsnits statistik
Og den nye løbeteknik
De udarbejder skemaer på arbejde og skemaer til interval træning.
Fritid og arbejdsliv skal balanceres. Så når computeren har suget energi skal kroppen fornyes i naturen."
Digtet er skrevet af Søren Brynjolf. Måske kan du genkende dig selv i scenariet?
De fem fitnessskulpturer
Kontakt
By, kultur og fritid
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: By-Kultur-Borgerservice@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12
Kunstrådet
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: kunstraadet@egekom.dk
Tlf.: 7259 7601
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12