Røde Kors Egedal og Egedal Kommune arbejder sammen om Vågetjenesten.

Én at holde i hånden

Vågetjenesten henvender sig til ensomme døende, der ikke har familie eller venner omkring sig. Vågerne aflaster også pårørende, der våger over en længere periode, da de også kan blive trætte og få behov for aflastning og støtte. I Egedal arbejder vågerne tæt sammen med plejecentrene og med hjemmesygeplejen.

De frivilliges opgave er at være tilstede med støtte og omsorg i de døendes sidste timer, så de ikke føler sig alene og ensomme.

En værdig død

Egedal Kommune har en værdighedspolitik, hvor et af temaerne handler om en værdig død. Byrådet ønsker blandt andet med politikken at sikre, at borgere som er ensomme eller har et sparsomt netværk, altid skal have mulighed for en våger i livets sidste timer.

Kontakt os 

Vi har desværre ikke nogen aktive vågere til at hjælpe med vågning hos døende i øjeblikket.

Kunne du tænke dig at blive frivillig våger, så kan du skrive til Røde Kors Egedal på egedal.vaagetjenesten@rodekors.dk

Kontakt

Sundhed og Omsorg

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6000

Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-12