Værebro Å set fra Stenløse Bro
Værebro Å set fra Stenløse Bro

Landskabet tager her form af en smeltevandsdal med bred og flad dalbund, hvorfra dalsiderne stiger jævnt op mod de omkringliggende moræneflader. Størstedelen af Værebro Ådal ligger under 2,5 meter over havets overflade. Ådalen består af ferske enge, moser og enkel­te større åbne vandflader.

 

Danmarks eneste ynglende storkepar holder til i området, hvor de søger føde. Derudover består fuglelivet i Værebro Ådal blandt andet af vibe, plettet rørvagtel, rørdrum og rørhøg. Der også bestande af andre dyrearter i ådalen, blandt andet spidssnudet frø, stor vandsalamander og snog. Den sjældne sumpgræshoppe holder også til i ådalen.

 

Nye stier i Værebro Ådal fredning

I forbindelse med fredningen af Værebro Ådal, er der udlagt nye stier i 2020, som gør det muligt at gå på opdagelse i området. I alt er der anlagt omkring 6 km. nye trampestier med gangbro gennem rørskov, udsigtspunkt over ådalen og den spektakulære rute gennem Hellede Mose. Se hvilke ruter, der er i Værebro Ådal nedenfor:

Rute 1: Brøns Mose                         Rute 2: Hellede Mose                                         Rute 3: Stenløse Syd

Rute 4: Udsigtspunktet                  Rute 5: Løje Sø Nord                                          Rute 6: Løje Sø Syd

Rute 7: Hove Lund (Rute 7 er endnu ikke færdiganlagt og dermed ikke åben for offentligheden)

Dyre- og plantelivet i Værebro Ådal
  • Fugle

    Ådalen danner fødegrundlag for et af Danmarks få ynglende storkepar, der har rede lige uden for fredningsområdet.

    De våde enge og moser i ådalen er gode levesteder for engfugle som vibe og rødben, der begge er i stærk tilbagegang på indlandslokaliteter. Derudover udgør disse naturtyper også gode levesteder for forskellige vadefugle som bl.a. temmincksryle, dobbeltbekkasin og lille præstekrave.

    I rørsumpene rundt om i fredningen, bl.a. ved Løje Sø, kan rør­drum og rørhøg opleves.

  • Pattedyr

    Pattedyrene i fredningen er primært rådyr, dådyr, ræv, lækat, hare og flere arter af flagermus.

    I fredningen er der kendte observationer af dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og vandflagermus, med sydflagermus og dværgflagermus som de umiddelbart mest hyppige.

    Alle arter af flagermus er fredet efter dansk lovgivning, ligesom de også er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV.

  • Insekter og snegle

    Der er observeret flere arter af græshopper i fredningen, herunder den rela­tivt sjældne sumpgræshoppe, der bl.a. er observeret flere steder på Gunds­ømagle Holme og i Hellede Mose. En del insektarter, heriblandt adskillige græshopper og sommerfugle tilbringer hele livet i de lysåbne enge og kær i ådalen.

    (Billede af Natur360)

    Sumpgræshoppe

  • Padder

    De mange næringsrige søer, hvoraf mange er tidligere tørvegrave, er vigtige levesteder for en række planter og dyr. Der er bl.a. observeret flere arter af frøer og salamandre, herunder både spidssnudet frø samt lille og stor vandsa­lamander. Alle arter er fredede og spidssnudet frø og stor vandsalamander er tillige beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV.

    Spidssnudet frø ved Østrup Holme

    (Billede af Natur360)

    Der ligger flere rigkær inden for fredningen med store botaniske værdier. Af særlig botanisk værdi er et rigkær ved Østrup Holme, hvor der vokser mange sjældne arter som bl.a. melet kodriver, festgræs og kødfarvet gøgeurt. Melet kodriver er fredet og vokser kun enkelte steder vest for København og på Bornholm.

     

    Læs mere om Habitatdirektivets bilag IV og hvor de forskellige beskyttede dyrearter findes i Egedal Kommune her (indsæt link på ”her” til Habitatdirektiv og beskyttede dyrearter

    https://www.egedalkommune.dk/borger/natur-miljoe-og-affald/natur-og-vandloeb/natur/truede-og-saarbare-dyrearter/#omraadet-omkring-oelstykke- )

Regler for adfærd i Værebro Ådal
  • Generelle forholdsregler
    • Hold din færdsel i naturen til de områder, der er offentlig tilgængelige.
    • Benyt de anlagte veje og stier. Når disse stopper, skal du vende om. Dyreveksler, vildtplejespor og traktorspor er ikke anlagte stier og veje.
    • Respektér venligst skiltningen i landskabet – de er der af en grund.
  • Adfærdsregler i beskyttet natur
    • Hunde skal føres i snor hele året.
    • Det er tilladt at anvende kørestole, herunder el-kørestole, cykler, barnevogne o. lign.
    • Der er adgang til stierne hele døgnet.
    • Det er ikke tilladt at færdes på dyrkede marker, i indhegninger med græssende dyr eller i private haver
    • Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil via offentlig vej eller sti til området. Adgang sker på eget ansvar.
    • Det er ikke tilladt at færdes eller gøre ophold i rørbevoksning.
    • Det er tilladt at ride på stierne i Værebro Ådal. Det skal dog understreges, at de broer og overgange, som er etableret på visse stidele IKKE er bygget til at kunne bære en hest, hvorfor der vil være ridning forbudt på broer og overgange langs stiforløbet i Værebro Ådals fredning. Private lodsejere, der ejer en strækning af stien, kan dog forbyde ridning på sin del af stien, hvis stien ikke er i en stand, der gør den egnet til ridning.
    • Det er ikke tilladt at færdes eller opholde sig i rørbevoksninger
    • Lodsejer kan forbyde færdsel på private enkeltmandsejede veje og -stier i det åbne land på dage, hvor der afholdes selskabsjagt og pürschjagt i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 (jf. Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 2 og bektg. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig naturen § 23, stk. 2

     

    Læs mere om adfærd i naturen her (indsæt link på ”her” om adfærd https://friluftsraadet.dk/vi-arbejder/adgang-til-natur/hvad-maa-jeg-naturen )

Værebro Ådal fredningen

En stor del af Værebro Ådal er fredet. Værebro Ådal fredningen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde Kommune og Egedal Kommune den 11. april 2013. Fredningsnævnet traf afgørelse om fredningen i 2014, men den endelige afgørelse vedrørende fredningen indtraf først den 24. januar 2017. Fredningen omfatter et område på ca. 615 ha, som fordeler sig med 318 ha i Roskilde Kommune og 297 ha i Egedal Kommune. Desuden omfatter fredningen 91 lodsejere, hvoraf 89 er private. Fredningen har til formål at • bevare områdets karakter af sammenhængende landskab • forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv • forbedre offentlighedens adgang • skabe grundlag for naturpleje og naturgenopretning Læs mere om Værebro Ådal fredningen her (indsæt link på ”her” til fredning: https://www2.blst.dk/nfr/08183.00.pdf)

  • Hvorfor fredninger?

    Værebro Å set fra Veksø Bro

    (Billede af Natur360)

    Siden Naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været et centralt værktøj i naturbeskyttelsen. Fredninger er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige eller undervisningsmæssige værdier. Fredninger kan også gennemføres for at sikre borgere adgang til et bestemt område. I dag er cirka fem procent af Danmarks landareal fredet.

     

    Fredningen kan indebære, at kommunen skal pleje et fredet område. Og den kan bestemme, at en bestemt naturtilstand skal genoprettes og derefter bevares. Fredninger gennemføres primært, når beskyttelsen ikke kan tilgodeses på anden måde.

     

    Der kan være behov for fredninger, når man skal pleje og genoprette natur, oprette rekreative områder og når man skal sikre eller skabe adgang til naturområder, fortidsminder og udsigter.

     

  • Fredningsnævn i Danmark - hvordan bliver en fredning til?

    Miljøministeriet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå en ny fredning til Fredningsnævnet for at beskytte flora og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige eller undervisningsmæssige værdier. Der findes 13 fredningsnævn i Danmark, hvoraf Egedal Kommune hører under Fredningsnævnet for Nordsjælland.

     

    Mens en fredningssag bliver forberedt kan Miljøministeriet og kommunalbestyrelsen nedlægge foreløbigt forbud mod anvendelse af ejendommen eller mod at etablere forhold, der strider mod en påtænkt fredning.

     

    Hvis fredningsnævnet beslutter, at området skal fredes, fastsætter fredningsnævnet overordnede bestemmelser om fredningens indhold og omfang, og fredningsnævnet beder ejerne af de berørte ejendomme om at fremsætte eventuelle erstatningskrav. Det sker, fordi en fredning har en ekspropriationslignende karakter, da den indbefatter hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede arealer. Herefter træffer nævnet afgørelse om fredning og erstatning. Behandling af et fredningsforslag varer typisk op til 2 år.

    Ejere, brugere, myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening og andre, der har udtrykt ønske herom, kan klage over fredningsnævnets afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

     

    Læs mere om fredningsprocessen her (indsæt link på ”her” til fredningsprocessen: https://fredningsnaevn.dk/fredninger/)

     

    Følg de igangværende fredningssager i Fredningsnævnet for Nordsjælland her (indsæt link på ”her” til fredningssager https://fredningsnaevn.dk/fredningsnaevnene/nordsjaelland/)

Kontakt

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12