Flere af naturområderne har Kommunen hjulpet lidt på vej, til endnu mere biologisk mangfoldighed ved hjælp af naturpleje, så vi i dag kan opleve endnu mere fantastik natur, der ellers ville være gået tabt.
Gå på opdagelse i Egedal Kommunes smukke naturområder nedenfor.

Sommerfugl: tofasetakvinge
Sommerfugl
Natur nord for Ganløse

Lige nord for Ganløse ligger de flotte statsskove Ganløse Egede, Ganløse Ore og Slagslunde Skov, samt de meget spændende naturområder Klevads mose og Farum Sortemose.

  • Klevads Mose

    Naturstyrelsen ejer og plejer Klevads Mose. Der blev i 2009 ryddet træer i området, hvor den oprindelige ådal blev genskabt. Ådalen rummer både rigkær og overdrev, som giver mulighed for et spændende og varieret dyre- og planteliv. Som led i Naturstyrelsens pleje af området afgræsses Klevads Mose derfor med skotske højlandskvæg, så tilgroning holdes nede. Klevads Mose er fredet og en del af det internationale naturbeskyttelsesområde ”Natura 2000-område – Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov”. Lokaliteten gennemskæres af Hestetangs Å, der er Mølleåens første del.

    Området ved Klevads Mose er en del af et EU-LIFE projekt, LIFE Rigkilde, hvor man arbejder for at redde en del af Danmarks naturperler.

    Du kan læse mere om projektet her:

    https://www.rigkildelife.dk/delprojekter/nordoestlige-sjaelland/klevads-mose-skovgaardsfolden-og-smaasoeerne/

    Der er et sort rastehus ved Klevads Enge, hvor der er bænke. Her kan man sidde og nyde den smukke udsigt. Der er flere stisystemer i området, både i skovene Ganløse Egede og Ganløse Ore, samt stier der løber mellem Buresø og Furesø – her ligger Klevads Mose på vejen.

    Klevads Mose rummer mange sjældne dyr og planter. Af spændende planterarter findes bl.a. orkideen maj-gøgeurt og halvgræssen gul star, der er meget sjælden. Der findes også den sjældne engperlemorsommerfugl, hvis larver lever på planten mjødurt.

    Klevads Mose

  • Farum Sortemose

    Farum Sortemose består af moseområdet lige vest for Farum Sø på kommunegrænsen mellem Egedal og Furesø Kommuner. Du kan færdes i Farum Sortemose på de afmærkede stier, hvor der er stiforbindelse videre til Farum Søsti og til Mølleåstien.

    Gennem Sortemosen løber Mølleåen, som forbinder fire store søer: Bastrup Sø, Farum Sø, Furesø og Lyngby Sø på sin vej til Øresund.

    Farum Sortemose rummer natur af særlig høj værdi. Farum Sortemose er en sumpskov, hvor man kan opleve den helt særlige naturtype ’rigkær’.

    Rigkær er en naturtype, der består af moser og enge med vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand. Hvor engen afgræsses eller slås, er vegetationen åben og lavtvoksende med små arter af star og mosser. Hvis der ikke slås eller græsses, bliver det mere højtvoksende og tilgroet, så området efterhånden ændres til krat eller sumpskov.

    Nogle af de særlige arter du kan være heldig at se i Farum Sortemose, er rovfuglen rørhøg og den sjældne plante tørve-viol, som kun findes få steder i Danmark. Derudover kan du, hvis du er heldig, opleve sjældne fugle som plettet rørvagtel, isfugl og sortspætte.

    Området er særligt beskyttet ved at være udpeget som internationalt habitatområde – Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområde. Området er også beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

    Tørveviol

Natur nord for Slagslunde

Der findes megen spændende og unik natur i det bakkede istidslandskab nord for Slagslunde, hvor man finder Krogenlund Mose og tunneldalene.

  • Krogenlund Mose

    Krogenlund Mose er et fredet området beliggende mellem Buresø, Bastrup Sø, Ganløse Eged og Krogenlund Skov. Ved både Buresø og Bastrup Sø er der mulighed for at bade, idet der er flere badebroer og ved Buresø ligeledes en fin strand og bålplads. Ved Buresø er der parkeringsplads, og herfra kan man gå til Krogenlund Mose også kaldet ”Småsøerne”. Du kan også komme til området af Bastrupstien. Du kan læse mere om Krogenlund skov her:

    http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/krogenlund/

    Ekstremrigkær hedder den sjældne og værdifulde naturtype, som findes i Krogenlund Mose. Som navnet på naturtypen antyder, er mosen nemlig ekstremt rig på især plantearter, der ikke findes ret mange andre steder. Rigkærsvegetation opstår i moser og enge, hvor grundvandet er kalkrigt og står højt. Det gør det i Krogenlund Mose, hvor man kan mærke jorden gynge, hvis man hopper. Det kaldes en hængesæk og dette er en naturtype, der er gået voldsomt tilbage og faktisk forsvundet mange steder.

    Naturstyrelsen ejer og plejer dele af arealet med græssende kreaturer og høslæt med le, for at forhindre tilgroning af krat på arealet. Op til slutningen af 1980’erne var engene ved at forsumpe på grund af høj vandstand, og en række plantearter blev trængt tilbage. Gennem regulering af vandstanden og omhyggelig pleje er antallet af arten maj-gøgeurt tidoblet til nu over 12.000 blomstrende planter.

    I maj og juni måned kan man se blomstrende orkidéer som maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, samt et af stedets meget sjældne plantearter melet kodriver, der findes få steder på Sjælland og på Bornholm. Af andre karakteristiske arter for ekstremrigkær er bredbladet kæruld og vibefedt. Sidstnævnte er en kødædende plante, der fanger insekter på sine klæbrige blade. Insekterne bliver langsomt opløst af enzymer og optages herefter i planten via bladene.

    Lige nord for småsøerne ligger Krogenlund skov, hvor man kan nyde skovens fred og ro. I den sydvestlige del af skoven er der et flot udsigtspunkt. Tæt på dette punkt ved skovbrynet står et par sjove bøgetræer – vrange bøge. Det er heraf skoven har fået sit navn - Krogenlund.

    Det varierede landskab med relativt store skovområder giver et rigt fugleliv. Her findes rovfugle, som musvåge, hvepsevåge, duehøg, spurvehøg og tårnfalk. Ved et besøg i forsommeren kan man høre mange af både det åbne lands og skovens spurve- og sangfugle som munk, bogfinke, gulspurv, løvsanger, tornsanger, gærdesanger, nattergal og lærke.

    De fredede arealer indgår som en del af Natura 2000-området Øvre Mølleådal.

  • Ganløse og Slagslunde tunneldale

    Der er et helt unikt landskab af langstrakte bakker og tunneldale, skabt under istiden af isens stærke kræfter i området mellem Ganløse og Slagslunde. Området rummer flere karakteristiske naturtyper som overdrev, enge, moser og søer.

    Overdrev er lysåbne områder på mager jord. Ofte et voksested for sjældne planter, da naturtypen i sig selv er sjældent forekommende i Danmark. Den største trussel mod overdrevene er tilgroning, hvorfor det kan være nødvendigt med særlig naturpleje. Overdrevene i området plejes derfor ved afgræsning af får og kreaturer, som sørger for at holde tilgroningen på et minimum.

    Du kan komme til området af naturstier fra Ganløse Eged eller fra Damvad Å og følge markvejen langs åsen. Hvis du ankommer af stien fra Ganløse Eged, går du ad den gamle hulvej og kommer forbi en bevoksning af urørt skov med 200-300 år gamle bøgetræer.

    prikbladet perikon

    Prikbladet perikon.

  • Langåsen

    Langåsen er et unikt landskab af langstrakte bakker og tunneldale skabt af isens kræfter under sidste istid.

    Området er udpeget som nationalt geologisk interesseområde og har flere karakteristiske naturtyper, f.eks. overdrev, enge, moser og søer.

    Udsigt ud over åsen i efteråret.

    Du kan komme til området af naturstier fra Ganløse Eged eller fra Damvad Å og følge markvejen langs åsen. Hvis du ankommer af stien fra Ganløse Eged, går du af den gamle hulvej og kommer forbi en bevoksning af urørt skov med 200-300 år gamle bøgetræer, samt får kig til den smukke Nellesø.

    Dyr og planter ved Langåsen

    Kombinationen af skov, krat, lysåben natur og vandområder giver gode ynglemuligheder for mange arter af fugle. På overdrevet har du eksempelvis mulighed for at se og høre sanglærken. Sanglærken er en forårsbebuder med dens karakteristiske sangflugt, hvor lærken står stille i luften på svirrende vinger med udbredt hale og med en smuk og trillende sang.

    Man kan se flagermus i tusmørket, og man kan desuden være heldig at se almindelig spidsmus pile forbi på jorden.

    Der findes mange forskellige dyre- og plantearter på Langåsen. I 2001 alene blev der registreret 432 plantearter, herunder 65 typiske overdrevsarter. En af de klassiske overdrevsarter du kan finde er prikbladet perikon. Det er en 20-80 cm høj urt, der blomstrer med gule blomster fra juni til september. De gule blomsterblade bliver blodrøde, hvis man gnider dem mellem sine fingre. 

    Sanglærken. Foto: Hans Jørgen Riis

Natur ved Ølstykke

Ved Ølstykke ligger de to bynære naturområder, Skenkelsø Sø og Storesø-Lyngen, som hver især byder på store naturoplevelser.

  • Skenkelsø Sø

    Skenkelsø Sø er en stor lavvandet sø på ca. 42 hektar med omgivende enge og rørsump. Søen er blevet drænet af flere omgange, senest i 1950’erne, hvor området efterfølgende blev anvendt til landbrugsjord. I år 2010 blev søen genetableret, med et ønske om at genskabe naturen fra før dræning, da søen har eksisteret i ca. 10.000 år inden den blev tørlagt. Engene omkring søen afgræsses af kreaturer som led i naturplejen efter genetableringen/naturgenoprettelsen.  Søen og vådområdet omkring søen giver et løft til den lokale natur, men har også indflydelse på naturen så langt væk som Roskilde Fjord, da vådområdet nedsætter næringsstofbelastningen af fjorden. Kjeld Hansen har i bogen ’Det tabte land’ beskrevet Skenkelsø Søs historie.

    Området ligger tæt ved Ølstykke by, og der er flere stiadgange til området. Fra nord, ved den nye supercykelrute, er der en fantastisk udsigt over området.

    Ved Skenkelsø Sø kan du opleve de sjældne fugle rørhøg og rørdrum. Rørdrummen kan bl.a. høres, når den laver sin karakteristiske dybe lyd i forårsmånederne. Det lyder, som når man blæser i en flaske. Der er observeret mange forskellige fugle i området, blandt andet er der observeret havørn og fiskeørn. Du kan se rapporten fra fuglelivets udvikling ved søen her.

    Hvis området skal udvikle sig til et endnu smukkere og værdifuldt naturområde, er det vigtigt, at engene og søbredderne plejes, så området holdes lysåbent. Derfor skal eksempelvis tagrør, pil og kæmpe bjørneklo holdes nede. Området plejes derfor af græssende kvæg af robuste racer.

    Der er fri adgang på de kommunale arealer, også inden for indhegningen. Nogle af arealerne ved Skenkelsø Sø er ejet af private lodsejere, så det er ikke muligt at gå hele vejen rundt om søen. Adgang sker på eget ansvar. Du er velkommen til at tage din hund med, men den skal være i snor på grund af ynglende engfugle og af hensyn til de græssende kreaturer. På det kommunale areal er der en kælkebakke og sammen med borgerne i området, har kommunen fået etableret fugleskjul, hundeskov, motionssti og madpakkehus.

  • Storesølyngen

    Storesø-Lyngen er et fredet område på ca. 95 hektar med både moser, småsøer, pilekrat, birkeskov og enge. Der findes blandt andet et enestående rigkær med mange spændende arter som star og mosser. Storesø-Lyngen er oprindelig et tidligere søområde, der ved afvanding og dræning er omdannet til mose- og engområde. Fredningen har betydet at området i dag bærer præg af naturskov, hvor der flere steder sker tilpasning af flora og fauna uden menneskelig indgriben.

    Der er adgang til området ad stierne og det er nemt at komme dertil fra Ølstykke by. Det er muligt at gå hele mosen rundt og videre mod nord til den nyplantede statsskov, Sperrestrup Skov.

    For at holde området lysåbent og modvirke, at det gror til, er det vigtigt at udføre naturpleje. Kommunen samarbejder med borgerne i området om at få igangsat naturpleje, samt etablere en aktivitetsplads og en sansesti. Du kan se deres/borgergruppens/arbejdsgruppens profil på Facebook.

    Den dominerende træart i Storesø-Lyngen er i dag birk, med en underskov af almindelig røn, hvidtjørn og hassel. Der er et rigt insektliv og et stort antal fuglearter. Egedal Kommune fik udarbejdet en fuglerapport fra området i 2015, som du kan se her.

    Blandt de mere sjældne plantearter er skov-hullæbe, som er en orkidé, der bliver optil en meter høj. Skov-hullæbe er fredet og må ikke plukkes, graves op eller ødelægges. Stor flagspætte kan ofte høres i området med dens karakteristiske trommelyd på træstammerne. Det er muligt for svampeinteresserede at finde spiselig morkel, som med fordel kan bruges i saucer og stuvninger.

    Spiselig Morkel

    Spiselig morkel.

  • Tungegårdsgrøften

    Tungegårdsgrøften er en ådal, der er omkranset af Sperrestrup Skov. Tungegårdsgrøften slynger sig smukt gennem et af de mange lysåbne områder i skoven. Grøften gennem ådalen har i tidligere tider været rørlagt, og arealet har været brugt til landbrugsmæssige formål og senere som græsningsareal.

    I 2013 udarbejdede Naturstyrelsen og Egedal Kommune et fælles projekt, hvor åen i Tungegårdsgrøften atter blev frilagt, og vandstanden hævet. Ved at skabe en varieret natur i området er håbet, at der med tiden vil blive skabt et rigt og alsidigt plante- og dyreliv til gavn for naturen og dens gæster.

    Sperrestrup Skov er en af de nye danske skove, der netop nu vokser sig større. Skoven blev anlagt i 1997. Den skal være med til at sikre rent grundvand, og der bliver hverken gødsket eller anvendt pesticider i skoven. I Sperrestrup Skov finder du en hundeskov, hvor hundene kan slippes løs. Naturstyrelsen ejer området.

    Søerne ved Tungegårdsgrøften med Skenkelsø Mølle i baggrunden.

    Fra den brede eng midt i området er der er en smuk udsigt til Skenkelsø Mølle, rundhøjen Troldhøj og Storesø-Lyngen. Troldhøj er en rundhøj, der er dateret mellem 3.950 og 500 år f.v.t., og den er blot et af flere fortidsminder, der vidner om menneskelig aktivitet i området. Arealet afgræsses af kvæg i sommerhalvåret, og du er velkommen til at gå ind i foldene, men husk at holde hunde i snor.

    I området kan være heldig at se Nordeuropas største rovfugl, havørnen. Havørnen har et vingefang på over 2 meter, og med dens brede firkantede vinger har den fået tilnavnet ”Den Flyvende Dør”.

    Naturstyrelsen plejer naturen i området.

    Havørn. Foto: Anne Blotting.

Naturen syd for Ledøje og Nybølle

Landskabet i den sydlige del af Egedal Kommune er præget af et kuperet terræn med mange småsøer og moser, også kaldet ’Vestegnens moser’; her kan du finde Porsemosen og Tysmosen.

  • Porsemosen

    Porsemosen er et fredet naturområde syd for Ledøje Landsby med rigt dyre- og planteliv. Det er den største mose i Storkøbenhavn på ca. 100 ha, som strækker sig over flere nabokommuner. Porsemosen er en tilgroet tørvemose og lavmose med enge, vandspejl, rørskov og pilekrat der omkranses af dyrkede marker. Det samlede vandareal i Porsemosen udgør ca. 10 ha. Fra Øbakkegård syd for Ledøje er der en storslået udsigt over mosen.  Tidligere var bakken med Øbakkegård en ø der kun var fremkommelig med båd. Den nemmeste adgang til området er fra Vridsløsemagle landsby i Høje-Taastrup eller fra stierne i Vestskoven. Der er parkeringsmulighed ved Kroppedal Museum, hvorfra man kan gå ned til mosen. Der er udgivet en folder med forslag til en lokal gåtur, som du kan læse om her.

    Mosen har høj naturværdi, hvor der findes både fredede orkidéer og mange sjældne fuglearter som rørhøg, rørdrum, vandrikse, sivsanger og græshoppesanger. Der optælles årligt fugle i Porsemosen, hvilket er et samarbejde mellem Egedal og Høje-Tåstrup Kommune. 

    Der er observeret den sjældne fugl pungmejse, som bygger rede, der ligner små flettede ”hytter”, der hænger ned fra træerne. Pungmejsen har været i Porsemosen siden 1964, hvor arten indvandrede til Danmark. Den samlede danske bestand af pungmejser vurderedes i 2010 og 2011 til at være på henholdsvis 11-23 og 6-16 ynglepar. På den baggrund er Porsemosen med en bestand på 2-6 par de seneste 10 år en særdeles vigtig ynglelokalitet for arten. Dog er arten i tilbagegang som ynglefugl på landsplan. Det er følgeligt observeret, at der i 2018, er det færreste antal ynglefugle siden man begyndte overvågning af området.

    Pungmejse

    Oungmejse i Porsemosen.

    Der er flere sjældne arter i Porsemosen, heriblandt padderne spidssnudet frø og stor vandsalamander, men også insekter som bred vandkalv og stor kærguldsmed.

  • Tysmosen

    Tysmosen blev fredet i 2006, og er en del af Københavns Vestegns mange moser. Hele det fredede område er ca. 2 km langt og består af flere karakteristiske naturtyper. Der findes overdrev, enge, moser og søer i området. Tysmosen har tidligere været tørvegrav, hvor tørven blev brugt som brændsel, særligt i København.

    http://www.fredninger.dk/fredning/tysmosen/

    Den største naturoplevelse får du på cykel eller gående af Nybølle Gadekærsvej, hvor der er udsigt over mosen. Gennem det fredede område løber Tysmose Å.

    I selve mosen lever flere spændende dyr og planter. Man kan være heldig at høre og se spidssnudet frø i området i forårsmånederne. Desuden lever løgfrø og grønbroget tudse i den nordlige del af Tysmosen. For at pleje naturen afgræsses nogle af de omkringliggende arealer. Hvis man ikke udfører naturpleje, vil området blive bevokset med træer og krat herved den lysåbne natur forsvinder og dermed de mere sjældne arter.

    Sommerfugle ved Tysmosen

Naturen ved Veksø

Landskabet omkring Veksø er præget af de fredede ådale Værebro Ådal og Fuglesødalen, der er en sidedal til Værebro Ådal. Herudover findes både Brøns Mose, Veksø Mose og Løje Sø.

  • Brøns Mose

    Brøns Mose ligger i dalen vest for Veksø. Der er en fantastisk udsigt over naturområdet fra byen. Der er stier til området både fra Veksø og fra markvejen mod vest.

    Det er tilladt at gå ind over engen og ned til mosen, også selv om der er græssende får - bare husk at tage hunden i snor. Området er et yndet naturområde for byboerne. Om vinteren anlægges skøjtebane og man kan kælke på skråningerne. Der bliver desuden fisket fra tangerne i mosen, hvilket er tilladt.

    Området omkring Brøns Mose består af overdrev, mose og sø. Overdrev kan typisk findes på tørre, lysåbne skråninger, hvor det stejle terræn har betydet, at arealet ikke har kunnet omlægges til marker. Oprindeligt blev overdrev brugt som græsningsområder, og de mest værdifulde overdrev har en lang historie bag sig. I Egedal findes ikke mange overdrev, da jordene her generelt er gode at opdyrke og rige på ler.

    På overdrevet findes en række karakteristiske planter, som eksempelvis Vild Hør, Mark-krageklo og Almindelig Agermåne. For at forhindre, at overdrevet vokser til med buske og træer, skal det holdes lysåbent. Det er derfor nødvendigt at udføre naturpleje, og i Brøns Mose anvendes afgræsning med får.

    I Brøns Mose er der tidligere blevet gravet tørv. Det resulterede i 1942 i, at en af arbejderne fandt nogle hjelme, Viksø-hjelmene. Hjelmene er fra bronzealderen, og de blev fremstillet omkring år 900 f.Kr. Hjelmene har muligvis været inspirationen til idéen om, at vikingerne bar hornede hjelme, men Viksø-hjelmene er 2.000 år ældre end vikingetiden. De har sandsynligvis været brugt ved religiøse ceremonier og er blevet båret af ledere som både et religiøst og et politisk symbol. De er efterfølgende, som en del af en offergave, blevet sat ud i mosen.

    Viksøhjelmene

    Viksø-hjelmene. Foto: Nationalmuseet.

  • Veksø Mose

    Veksø Mose ligger syd for Veksø og grænser op til Værebro Å.  Arealet var tidligere dækket af Vigsø, men i forbindelse med nedlæggelsen af vandmøllerne ved søen, blev vandet udledt til Roskilde Fjord og søen blev omdannet til åbne arealer med eng og mose.

    Hvis du er ude ved Veksø Mose og kigger op, kan du være heldig at se både fiskehejre, musvåge og duehøg. Det er ligeledes muligt at støde på en spidssnudet frø eller en butsnudet frø.  

Naturen ved Smørum

Naturen kan givetvis være svær at få øje på i Smørum, da byen er vokset sammen med Måløv og Ballerup, men området er ikke desto mindre en del af et morænelandskab, hvorfor der er gode udsigtsmuligheder fra Smørumovre, der er bygget på toppen af en morænebakke. Ved Smørumnedre ligger desuden flere bynære moser, Balsmosen og Stormosen, der beskrives nedenfor.

  • Balsmosen

    Balsmosen er et grønt åndehul midt i Smørum. Kommunen og borgerne plejer naturen og beskærer tagrør og pilebuske, så vandspejlet på søen på udvalgte steder kan opleves fra søbredden. I Balsmosen finder du arealer, hvor græsses kun slåes én gang årligt. Det uslåede område giver plads til en lang række insekter, herunder sommerfugle. Der er stier og bænke omkring søen, og ruten rundt om søen er en gåtur på ca. 1,2 km.

    Tidligere har mosen været anvendt til tørvegravning, hvilket efterlod en klarvandet sø med mange dyr og planter. I 1970’erne blev området omkring bebygget, og Balsmosen blev et yndet bynært naturområde.

    Søen er hjemsted for mange fuglearter såsom svaner, fiskehejrer, blishøns, lappedykkere og gråænder. Nogle gør kort ophold ved søen, når de er på træk gennem Danmark forår og efterår, mens andre lever omkring søen året rundt.

    Gråstrubet lappedykker. Foto: Torben Andersen.

    Der er også meget liv i søen. Her lever forskellige fisk såsom skalle, rudskalle, karusse, suder, regnløje, aborre og gedde - alle typiske arter for søer. Der gælder desuden særlige regler for fiskeri i Balsmosen. Reglerne kan læses her.

    Som noget helt særligt findes der også krebs i søen. Krebsen er nataktiv og gemmer sig om dagen mellem trærødder, under sten eller i huler, som udgraves i søbrinken. Den lever af små frøer, orme, fisk, snegle og insektlarver. Du må gerne fiske i søen fra søbredden, men fuglene må ikke fodres, da fodring ødelægger søens naturlige balance. Søens fugle finder selv mad i søen og de grønne områder.

  • Stormosen

    Stormosen er en fredet sø lige øst for Smørumnedre. Søen blev fredet i 1977 for at sikre, at der ikke blev bygget mere rundt om søen, end der allerede var på det tidspunkt. 

    I og omkring mosen er der mange arter. Der er iagttaget adskillige fugle: natugle, gulspurv, gærdesanger, vipstjert, løvsanger, munk, halemejse, gransanger, fiskehejre, grågås, knopsvane, stor skallesluger, troldand mv.

    Derudover er der også flere rovfugle, der ligger vejen forbi Stormosen, herunder rørhøg, rød glente og musvåge. I 2005 slog 90 traner sig ned tæt ved mosen.

    Af pattedyr er set egern, hare og rådyr. Det er også muligt at se flere forskellige padder, bl.a. skrubtudse og butsnudet frø. 

Statsskovene

Der ligger hele fire statsskove i Egedal Kommune: Ganløse Eged, Ganløse Ore, Slagslunde og Sperrestrup Skov. Det er alle nogle fine skove, som indeholder søer og moser. Skovene er primært dommineret af løvfældende træer. I skovene er flere stisystemer, så man kan komme en tur i skoven året rundt. Naturstyrelsen har de seneste år gjort meget for at genskabe skovenes oprindelige natur. På Naturstyrelsens hjemmeside, kan du læse mere om de enkelte skove:

Kontakt

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12