Eng med græssende kreaturer

Naturpleje er nemlig en aktiv indsats for at bevare eller forbedre biologisk mangfoldighed eller en naturmæssig værdi ved forskellige naturtyper.

Varieret natur er vigtig for at bevare den biologiske mangfoldighed. Det naturlige økosystem påvirkes af de forskellige vejrsituationer, men også vilde græssende dyr eller evt. brand skaber en balance i økosystemet. Ved områder med græssende husdyr og/eller vildt vil dyrene skabe balance mellem åbne græsnings-, skov- og tilgroningsarealer. Tilgroningen mindskes ved græsning, hvorved skoven holdes afgrænset i et vist omfang og de åbne områder forbliver åbne. Dette skaber levesteder for mange arter som er tilknyttet forskellige successionstrin.

”Der er behov for en mere selvforvaltende natur, hvor helårsgræsning med husdyr under frie græsningsformer eller med vilde dyr får lov til at skabe og vedligeholde skovlandskaber til gavn for biodiversiteten”, Miljøstyrelsen.

Flere naturtyper er i dag truet af tilgroning fordi det ikke længere kan betale sig for jordbrugerne at drive områderne. Det er primært de artsrige naturtyper som enge og overdrev som i en vis grad er afhængig af en kulturpåvirkning som høslæt eller græsning.

Ved naturpleje benyttes driftsformer som ikke indebærer gødskning, tilskudsfodring, omlægning og sprøjtning.

De tidligere kommuner og amter har i mange tilfælde lavet hegningsaftaler, hvor der f.eks. er givet penge til hegning, mod at området afgræsses. Hegningsaftaler er både indgået med naturbeskyttelsesformål, og med det formål at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo.

Ved naturpleje skelner man desuden mellem førstegangs-/engangspleje og vedligeholdelses/kontinuerlig pleje. Førstegangspleje betegnes som en igangsættelse af pleje og forbedring i et område, der har været uden drift i længere tid. Vedligeholdelsespleje betegnes som den drift som udføres efter førstegangspleje, så naturtypen vedligeholdes i den ønskede tilstand.

Engangspleje kan være afbrænding, rydning af buske og træer, slåning og jordbearbejdning. Til kontinuerlig pleje anvendes typisk græsning og slåning. Ved græsning og rydning af krat kan man eksempelvis anvende geder både i engangspleje og kontinuerlig pleje.

Særligt ved invasive plantearter er begge typer naturpleje ofte nødvendigt. Her kan det være rydning med motorsav eller slåmaskine i førstegangspleje. Er det et mindre område kan en le bruges ved slåning. Ved kontinuerlig pleje kan det være græsning med kvæg, heste, får eller geder.

Selvom de græssende dyr er med til at rydde eller mindske krat som flere mindre dyr benytter som skjul, vil afbidning give plads til f.eks. svampe, mosser og insekter for dermed give større artsrigdom. Ligeledes vil de græssende dyr med deres afføring, føre til bedre levevilkår for flere laver og insekter som eksempelvis biller, der lever i og af afføringen. Desuden vil afskrabet jord og tråd fra dyrene give plads til frø og dermed urter, der eventuelt kan bruges til rede bygning. De græssende dyr er derfor med til at skabe biodiversitet og variation i naturen.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at naturgenoprette i et område efter menneskelig påvirkning, for at genskabe tabte og forsvundne tilstande, som vil fordre en større mangfoldighed af arter. Naturgenopretning er et større indgreb end førstegangspleje og vedligeholdelsespleje. Forskellen ved førstegangspleje og naturgenopretning er, at der ved naturgenopretning er et område, som er ændret så meget fra dets oprindelige tilstand, at en efterligning af tidligere driftspleje, ikke er nok til at genskabe den ønskede naturtype.

Kontakt

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12