Kære borgere
Velkommen til Tip Egedal, din mulighed for at fortælle os om fejl og mangler, du oplever rundt omkring i vores kommune, så vi sammen kan gøre vores kommune endnu bedre og bo og færdes i.
Har du en smartphone med i lommen, kan du døgnet rundt tippe Kommunen om fejl og mangler. Du kan eksempelvis tippe om os om:
- Huller i veje og fortove
- Naturstier
- Parker
- Væltede træer i vandløb
- Forekomst af bjørneklo
Download Tip Egedal app'en på din smartphone
App'en hedder "Tip Egedal" og er gratis. Du kan hente den i App store (iPhone) eller Play Butik (Android) - afhængigt af din mobiltype.
Sådan bruger du Tip Egedal App'en
Åbn app'en, vælg skadestype, beskriv problemet, tilføj et billede og vælg GPS-position og tryk send. Når du sender, vil du blive bedt om at indtaste dit navn, telefonnummer og din e-mail adresse.
Det er vigtigt, at du husker at beskrive problemet så grundigt som muligt, husker at tilføje billeder og GPS-positionen eller indtaste en nærliggende adresse, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
Den relevante sagsbehandler vil tage kontakt til dig, hvis der er behov for yderligere beskrivelse af dit tip.
Når du har sendt dit tip, vil du modtage en kvittering via e-mail på, at vi har modtaget dit tip. I denne mail kan du læse dit tips referencenummer og du får et link til at følge status på opgaven.
Har du ikke mulighed for at bruge en smartphone, kan du benytte formularen længere nede på denne side (Browser).
Sådan behandler vi dit Tip
Dit tip bliver fremsendt til Materielgården, hvorfra dit tip vil blive videresendt til en relevant sagsbehandler. Herefter vil dit tip blive prioriteret i den daglige drift, og der kan derfor gå lidt tid før sagen afsluttes.
Tip Egedal må ikke anvendes til myndighedsarbejde herunder ansøgninger til konkrete projekter. Disse kan eksempelvis være
- Ansøgning om adgangsveje
- Opsætning af ny vejbelysning
Hvis du er i tvivl om din henvendelse er en myndighedsopgave, er du velkommen til at kontakte os på kommunens mailadresse: kommune@egekom.dk så vil vi vejlede dig bedst muligt og sætte dig i kontakt med rette sagsbehandler.
Ved akutte eller alvorlige situationer bedes du tage kontakt direkte til kommunen på telefon 7259 6000.
Dette kunne eksempelvis være
- Kraftige Oversvømmelser
- Opstuening fra kloak
- Træer fra offentlige arealer der er ved at vælte ned på huse, veje eller lign.
Kontakt
Klima, natur og miljø
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: klima_natur_miljoe@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12