Når det regner, skal det vand, der falder på tage og vandtætte overflader (befæstede arealer), bortledes. Dette sker bl.a. via kloakkerne.

Ved kraftig regn hænder det, at kloakkerne overbelastes, og løber over. Overbelastning af kloakkerne kan medføre oversvømmelser og tilbageløb i huse, hvor det typisk vil være kældre, som der trænger vand ind i.

Du kan være med til at mindske presset på kloakkerne under kraftig regn ved at lede regnvand udenom kloakkerne. Der findes forskellige måder, at håndtere vandet på. Fælles for disse metoder er, at de typisk er omfattet lovgivningen om husspildevand. Derfor kræver det som oftest en tilladelse fra kommunen, at etablere foranstaltninger til håndtering af regnvandet på egen grund. Skal du søge om tilladelse til etablering af et anlæg, skal du bruge kommunens ansøgningsskemaer, som du kan finde nedenfor:

De krav Egedal Kommune stiller i forbindelse med tilladelse til nedsivning af regnvand føler rørcenteranvisning, som du kan læse nedenfor:

Der forekommer store jordtypevariationer i de øverste jordlag rundt omkring i kommunen. For at dit kommende regnvandsbed bliver dimensioneret korrekt, er det vigtigt at kende jordens evne til at optage og nedsive vand på netop det sted, hvor du påtænker at etablere et regnbed. Du kan undersøge nedsivningsevnen ved at foretage en simpel nedsivningstest der hvor du gerne vil have etableret regnbed. Se hvordan du gør nedenfor:

Ønsker du at etablere et anlæg til nedsivning af regnvand, kan du anvende Spildevandskomiteens dimensioneringsberegner(regneark) som kan findes nedenfor, eller du kan bruge online-værktøjet LAR-beregner her:

Afkobling af regnvand og tilbagebetaling af tilslutningsbidrag

I visse tilfælde kan du ved frakobling af regnvand fra spildevandssystemet, opnå tilbagebetaling af hele eller dele af det tilslutningsbidrag, som du har betalt ved tilslutningen af regnvand til offentlig kloak. Læs mere om dette på Novafos hjemmeside.

Kontakt

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-12