På DMI.dk kan du se, om der er kraftig regnvejr på vej til dit lokalområde.
Gode råd til at begrænse skaden - her og nu
- Luk alle døre og vinduer - husk kælder- og tagetagen
- Læg noget tungt og dækkende over gulvafløbene i kælderen, f.eks. plastik med en sandsæk over
- Luk wc'et med klude i en plastikpose og placér en sandsæk ovenpå
- Byg en midlertidig dæmning af sandsække foran kældernedgangen
- Fjern inventar og genstande fra kælderen, der risikere at blive ødelagt af vand
- Efter skybruddet er det vigtigt, at fjerne vandet hurtigt for at undgå efterfølgende fugtskader og skimmelsvamp.
- Kontakt dit forsikringsselskab
Vær opmærksom på smitterisikoen - brug gummistøvler og gummihandsker, hvis du fjerner vandet selv.
Under voldsomt vejr som skybrud kan du i akutte tilfælde kontakte vores vagt på Vagttelefon 7259 7272. Vagten er døgnåben og vil kunne svare på spørgsmål, køre ud og besigtige skader på kommunale arealer eller henvise til de rigtige instanser, der vil kunne hjælpe, eksempelvis 112, Falck eller Frederiksborg Brand og Redning'.
Efter en vandskade er det vigtigt, at du indberetter hændelsen til os, så vi får kortlagt, hvor der er særlig stor risiko for oversvømmelser. Du skal også altid kontakte dit forsikringsselskab.
Indberet oversvømmelse på Tip Egedal. Tryk på 'Hvor er problemet?' Under 'Andet' kommer en menu 'Hvad er problemet?' med fire valgmuligheder. Brug den fjerde - 'oversvømmelse'. Beskriv med få ord problemet, tilføj eventuelt et billede, vælg position og tryk så Send.
Se mere om Tip Egedal
Relevante links
Kontakt
Klima, natur og miljø
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: klima_natur_miljoe@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12