Renseanlæg i Egedal Kommune
  • Stenløse Renseanlæg

    Stenløse Renseanlæg er et mekanisk biologisk kemisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Spildevandet efterbehandles i 3 laguner. Det rensede spildevand udledes i Stenløse Å. Anlæggets kapacitet er 16.000 PE. Langt størstedelen af oplandet til Stenløse Renseanlæg er separatkloakeret, dog kommer der vand fra de fælleskloakerede områder i Ganløse og Veksø til renseanlægget. Slam fra Slagslunde Renseanlæg køres til Stenløse Renseanlægs slambehandlingsanlæg. Stenløse Renseanlæg planlægges nedlagt. Læs eventuelt mere herom i planafsnittet.

  • Ølstykke Renseanlæg

    Ølstykke Renseanlæg er et mekanisk biologisk kemisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand udledes i Salsmosegrøften og videre til Værebro Å. Anlæggets kapacitet er 18.000 PE. En del af oplandet til Ølstykke Renseanlæg er fælleskloakeret, og ved store regnhændelser sker der aflastning herfra. Der er etableret 1775 m3 bassinvolumen til det aflastede vand, og når mængden overstiger dette, sker der aflastning til Salsmosegrøften. Ølstykke Renseanlæg planlægges udvidet, idet renseanlægget i fremtiden også skal håndtere spildevandet fra Stenløse Renseanlæg. Læs eventuelt mere herom i planafsnittet.

  • Slagslunde Renseanlæg

    Slagslunde Renseanlæg er et mekanisk biologisk kemisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand udledes til Kloddemoseløbet. Renseanlægget har en kapacitet på 2400 PE. Store dele af anlægget er i 2017 blevet renoveret. Slam fra Slagslunde Renseanlæg køres til Stenløse Renseanlæg.

  • Slamhåndtering

    På alle renseanlæg dannes der biologisk-kemisk slam. Slammet fra de 3 renseanlæg i Egedal Kommune er af så god kvalitet, at det opfylder affald-til-jord bekendtgørelsens krav til A-slam, også kaldet biogødning. Biogødningen er rig på kulstof og næringssalte og udbringes derfor på landbrugsjord som jordforbedringmiddel.

  • Data for renseanlæggene
  • Måløv Renseanlæg

    Måløv Renseanlæg renser spildevand fra sydlige del af Furesø Kommune, den nordvestlige del af Ballerup Kommune, den østlige del af Egedal Kommune og den nordvestlige del af Herlev Kommune. Jf. fordelingsnøglen for de fire kommuner forventes det at omkring 22 % af indløbet af spildevand til renseanlægget vil komme fra Egedal Kommune. Renseanlægget renser spildevandet ved en mekanisk-biologisk-kemisk proces, og er dimensioneret til en normal belastning på 60.000 PE og en maksimal belastning på 70.000 PE. Læs eventuelt mere om Måløv Renseanlæg i Ballerup Kommunens Spildevandsplan.

Klimatilpasning
  • Spildevand og regnvand

    De fleste byområder i Egedal Kommune er separatkloakerede. Det betyder, at husspildevand ledes til rensningsanlægget i én ledning, mens regnvand afledes til sø eller vandløb i en anden ledning. I en del af de ældre byområder er der fælleskloakering, hvor alt vand ledes i én ledning til rensningsanlægget. Kommunens kloakker er dimensionerede til at kunne håndtere en hverdagsregn. I takt med klimaforandringerne, og at vi hyppigere rammes af kraftigere regnhændelser, overbelastes kloaksystemerne stadigt oftere. Dette betyder større risiko for oversvømmelser og medfører særligt gener i fælleskloakerede områder, hvor regnvand blandet med husspildevand kan stige op gennem gulvafløb, toiletter og vejbrønde. For at undgå oversvømmelsesgener kan man forsøge at klimatilpasse. Én måde er at renovere og udvide kloaksystemet. Dette er dog dyrt og særligt voldsomme regnhændelser som skybrud og længerevarende kraftig regn vil stadig ikke kunne håndteres i kloakkerne. Derfor er der behov for at benytte andre metoder til håndtering af regnvand og spildevand.

  • Lokal afledning af regnvand (LAR)

    Ved at afkoble regnvand fra kloaksystemet og i stedet håndtere det lokalt, mindskes presset på kloakkerne, vandet forsinkes på sin vej til vandløb og søer, og risikoen for oversvømmelser mindskes. I nye byområder integreres den lokale håndtering af regnvandet i byplanlægningen. Et eksempel er Stenløse syd, hvor alt regnvandet håndteres lokalt på den enkelte grund og udnyttes til f.eks. toiletskyl og havevanding. I allerede eksisterende byområder kan man ligeledes forsøge at håndtere regnvandet alternativt f.eks. ved at opsamle vandet til brug, nedsive det i regnbede eller faskiner eller ved at mindske befæstelsesgraden.

  • Afkobling af regnvand på egen matrikel

    Du kan selv være med til at mindske oversvømmelsesrisikoen ved at etablere LAR-anlæg på din grund. Ofte kan selv simple løsninger have en stor effekt. Hvis du afkobler alt regnvandet fra kloakken, kan der indgås en aftale med Novafos om delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget (højest 40 %). Novafos er ikke forpligtiget til at tilbagebetale, og vi anbefaler derfor, at du får tilsagn før projektet påbegyndes.

    Du kan få idéer til, hvordan du kan klimatilpasse din grund her og læse mere om tilbagebetaling af tilslutningsbidraget her. Når regnvand nedsives eller udledes til søer eller vandløb, er det vigtigt at sikre sig, at det ikke har en negativ effekt på miljøet. Ønsker du selv at nedsive regnvand på din grund eller udlede regnvand direkte til vandløb eller sø, skal du derfor huske at søge om nedsivnings- eller udledningstilladelse hos kommunen. Du finder ansøgningsskemaerne her.

Del: