Vandløbsregulativer
  • Om kommunens vandløbsregulativer

    I Egedal Kommune er der efter nordsjællandske forhold mange vandløb, herunder enkelte mellemstore og mange små. I kommunen er der således ca. 125 km offentligt vandløb og 4-5 gange så mange km private vandløb. Kommunen er myndighed på alle offentlige og private vandløb. Alle 53 offentlige vandløb i Egedal Kommune er omfattet af et vandløbsregulativ. Regulativerne skal beskrive koter, bundbredde, faldforhold, vandløbets form og evne til at føre vand samt vandløbets gældende miljømæssige målsætning. Desuden indeholder vandløbsregulativerne bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse og vandløbsmyndighedens og bredejernes pligter og rettigheder. Du finder de kommunale vandløbsregulativer her.

    Kommunen har ansvaret for, at det enkelte vandløb vedligeholdes efter det gældende regulativ. Regulativer kan omfatte et enkelt vandløb eller flere. Egedal Kommune har en vision om at arbejde oplandsbaseret på tværs af kommunegrænser og dermed skabe grundlag for en helhedsvurdering af det samlede vandkredsløb. Dette er tilfældet i arbejdet med det nye tværkommunale fællesregulativ for Værebro Ås opland, som du kan læse mere om her.

  • Fællesregulativ for Værebro Å-systemet

    Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune har valgt at gå sammen om at udarbejde et fællesregulativ for de offentlige vandløb, der ligger i oplandet til Værebro Å. På denne måde sikres en sammenhæng i den måde vandløbene vedligeholdes og administreres på. På den måde vil der gælde ens generelle bestemmelser for alle offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet. I de specifikke regulativer findes fortsat specifikke bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder i det enkelte vandløb. Fællesregulativet harmoniserer regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser for alle de 37 offentlige vandløb der hører til Værebro Å-Systemet, og som vedligeholdes af de respektive kommuner, som de løber gennem. Formålet med fællesregulativet er:

    • At sikre sammenhængende vedligeholdelse af de offentlige vandløb i Værebro Å-systemet.
    • At ligestille alle bredejere, lodsejere og forsyninger langs de offentlige vandløb i Værebro Å-systemet.
    • At sikre et sammenhængende planlægningsgrundlag for klimatilpasningsprojekter i Værebro Å-oplandet.

    Dele af de nuværende regulativer, der fastlægger vandløbenes dimensioner og antal grødeskæringer, vil fortsat være gældende og planlægges revideret senere. I forbindelse med udarbejdelsen af fællesregulativet er der blevet nedsat en følgegruppe bestående af interesseorganisationer og forsyninger, som har haft mulighed for at komme med forbedringsforslag.

Sø- og vandløbsprojekter
  • Om sø- og vandløbsprojekter

    Ønsker du at udføre et vandløbsprojekt, skal det være i overensstemmelse med vandløbsloven, og du skal derfor ansøge Egedal Kommune om tilladelse. Du finder mere information og ansøgningsskema for vandløbsprojekter her.

    Søer og vandhuller med et overfladeareal større end 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at du ikke må ændre tilstanden i disse søer uden at du har ansøgt og modtaget en dispensation for § 3 beskyttelsen hos kommunen.

    Ønsker du at etablere en ny sø, skal du ligeledes søge tilladelse hos kommunen. Du finder mere information om beskyttet natur og ansøgningsskema til etablering og ændring af søer her.

Udledning til vandmiljøet
  • Om udledning til vandmiljøet

    Spildevand ledes hovedsageligt ud i naturen via renseanlæg, overløb fra fælleskloakerede områder, udledninger af regnvand fra separatkloakerede oplade, særskilte industrielle udledninger fra f.eks. virksomheder og ejendomme uden for kloakerede områder. Alle udledninger af spildevand kræver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

    Kommunen er godkendelsesmyndighed på de fleste udledningstilladelser, dvs. det er kommunen, der skal ansøges om tilladelse. Undtagelsen er listevirksomheder, hvor det er Miljøstyrelsen, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Selvom det er kommunen, der træffer afgørelse om udledningstilladelserne, er det i nogle tilfælde Miljøstyrelsen, der efterfølgende fører tilsyn med en del af udledningerne. Det drejer sig om udledningerne fra spildevandsselskabernes spildevandsanlæg (renseanlæg, regnbetingede udledninger og nødoverløb fra pumpestationer). For resten af udledningerne, dvs. for eksempel enkeltejendomme, andre virksomheder og fælles private renseanlæg er det kommunen, der fører tilsynet.

    Du kan finde yderligere informationer om vandmiljøet på Danmarks Miljøportal. Vi skal gøre opmærksom på, at servicen kun kan åbnes i Internet Explorer, Mozilla Firefox eller Safari browsere. Se også miljøgis/vandplaner.

Oversigt over udledninger/bygværker

Omlægning af Stenløse Å
  • Oversvømmelser i Stenløse By

    I forbindelse med skybrud sker tilstrømningen af vand til Stenløse Å fra de befæstede områder i Stenløse By næsten øjeblikkeligt. Da skybrud de senere år er tiltaget i såvel hyppighed som intensitet, nås kapacitetsgrænsen for hvad åen kan rumme stadig oftere, og der sker skadevoldende oversvømmelser. I takt med at Egedal By bebygges, og den tidligere landbrugsjord bliver befæstet, øges tilstrømningshastigheden til åen især ved kraftig nedbør, og da muligheden for at nedsivning er kortlagt som begrænset i Egedal By, forventes belastningen af Stenløse Å øget.

  • Omlægning af Stenløse Å

    Det vil være meget dyrt at håndtere de større regnmængder inde i Stenløse By. Derfor undersøger Egedal Kommune og Novafos nu, om problemet kan løses ved at føre Stenløse Å nord og øst om Stenløse By. Denne omlægning af åen vil være økonomisk attraktiv for kommunens borgere og forsyningen, der ellers ville skulle anlægge store forsinkelsesbassiner inde i Stenløse By for at håndtere vandmængderne. Projektet er stadig på undersøgelsesstadiet, hvor kommunen og forsyningen sammen udarbejder et projektforslag til endelig beslutning, der blandt andet beskriver de juridiske, finansielle samt miljø- og planmæssige forudsætninger.

Del: