Egedal Kommune råder over 239 plejeboliger, hvoraf ca. 40 boliger er forbeholdt borgere med en særlig svær demenssygdom.

Hvem kan få en plejebolig?

Du kan ansøge om en plejebolig, hvis:

  • Du har betydelig varigt nedsat fysisk funktionsniveau
  • Du har betydelig varigt nedsat psykisk funktionsniveau, som fx svær demenssygdom.

Reglerne for plejeboliggaranti

Der ydes plejeboliggaranti på 8 uger til borgere, som ikke ønsker en specifik bolig.

Hvis du ønsker en bolig på et bestemt plejecenter, bortfalder denne ventelistegaranti. Det er derfor vigtigt, at du allerede på ansøgningstidspunktet gør dig klart, om du har ønsker til plejeboligens placering.

Hvordan ansøger du om plejebolig?

Send udfyldte ansøgningsskema til Den Sundhedsfaglige Myndighed, der behandler din ansøgning. En visitator vil derefter kontakte dig for en uddybende samtale, der skal afdække dit præcise behov. Der kan være behov for, at den udbydende samtale foregår i dit eget hjem.

Boligvisitationsudvalget behandler indkomne ansøgninger hver 2. uge. Du vil herefter modtage en skriftlig afgørelse på din ansøgning.

Hvis du bliver godkendt til en bolig, kommer du på Egedal Kommunes venteliste. Der sker en løbende prioritering af de ventende borgere. Det vil sige, at de borgere, der har det største behov, prioriteres først.

Vil du bo i en anden kommune?

Hvis du ønsker en plejebolig i en anden kommune, skal du stadig ansøge i din bopælskommune. Godkendes du i din bopælskommune, vil din ansøgning automatisk blive sendt videre til den ønskede kommune.

Egedal Kommunes Plejecentre

Her kan du læse om alle plejecentrene i Egedal.

  • Egeparken

    Egeparken ligger i Egedal By 100 meter fra Egedal Station, Rådhus og Sundhedscenter. Byggeriet er topmoderne og tidssvarende 2-rums-boliger. I alt er der 72 plejeboliger fordelt på tre etager med lyse fællesrum og en smuk gårdhave.  

    Boligerne har private altaner, og på hver etage er der to bofællesskaber med fælles spisekøkkener.

    Se pjecen Velkommen til Egeparken her

    Kontaktoplysninger

    Plejecenter Egeparken
    Rådhusstrædet 4, 3650 Ølstykke

    1. sal dag/aften: 7259 7370
    1. sal nat: 7259 7379

    2. sal dag/aften: 7259 7380
    2. sal nat: 7259 7389

    3. sal dag/aften: 7259 7390
    3. sal nat: 7259 7399

    Det er Egedal Kommune og Dansk Almennyttige Boligselskab / DAB der står bag opførelsen af Plejecenter Egeparken. Boligerne administreres efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger, og udlejes af  boligselskabet DAB  efter almindelig lejelov.

     

  • Damgårdsparken

    Damgårdsparken er beliggende i Stenløse by tæt ved Stenløse station og Egedal Centeret. Plejecentret ligger i rolige omgivelser skærmet af en høj beplantet støjvold ud mod Frederikssundsvejen.

    Damgårdsparken består af 41 plejeboliger fordelt på tre boenheder - Kløverhaven, Blommehaven og Syrenhaven. 

    Hver bolig består af en stue med kombineret soverum, badeværelse og en entre/køkkenniche. Boligernes størrelse er på ca. 45-52 m² inklusiv fællesarealer. Til boligerne hører også en lille have.

    Fællesarealerne består af stue og køkken og terrasse.

    Se pjecen Velkommen til Damgårdsparken

    Kontaktoplysninger

    Plejecenter Damgårdsparken
    Damgårdsparken 1B
    3660 Stenløse

    Hovednummer 7259 7520

    Blommehaven: 7259 7525
    Syrenhaven: 7259 7529
    Kløverhaven: 7259 7521

    Boligerne på Damgårdsparken administreres efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger. Boligerne udlejes af boligselskabet Venbo efter almindelig lejelov.

     

  • Porsebakken

    Porsebakken er beliggende i Ledøje, i smukke landlige omgivelser omgivet af hestefolde og marker, men også tæt ved busstoppested.

    Porsebakken består af 48 plejeboliger fordelt på fire boenheder - A, B, C og D.

    Hver bolig i afdeling A, B og D består af en stor stue, stort badeværelse , soveværelse og egen terrasse.

    Boligerne i afdeling C består af en stor stue med kombineret soveværelse, stort badeværelse og egen terrasse.

    Boligstørrelsen ligger mellem 58-68 m² inklusiv fællesarealer. Til hver boenhed er der tilknyttet fælles opholdsareal med stue og køkken og fælles terrasse.

    Se pjecen Velkommen til Porsebakken

    Kontaktoplysninger

    Plejecentret Porsebakken
    Nybøllevej 11
    2765 Smørum

    Hovednummer: 7259 7468
    Porsebakken A: 7259 7465
    Porsebakken B: 7259 7466 / 7259 7471
    Porsebakken C: 7259 7467 / 7259 7472
    Porsebakken D: 7259 7469

    Porsebakkens boliger administreres efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger. Boligerne udlejes af boligselskabet KAB efter almindelig lejelov.

  • Hyrdevænget

    Plejecenteret Hyrdevænget ligger tæt på Egedal Rådhus og Sundhedscenter, tæt på Egedal Station og tæt på indkøbsmuligheder.

    Plejecenteret er åbnet i marts 2023 og består af 78 boliger fordelt på tre etager. Boligen er ca. 31 m2, og ca. 68 m2 inklusiv andel i fællesboligarealer. Boligen består af et stort opholdsrum, hvor en mobil reol kan dele rummet i to, så soveafdeling kan afskærmes. Der er et stort badeværelse og fransk altan.

    På hver etage er der flere fælles opholdsrum med køkkener og udgang til terrasser, og der er desuden en stor gårdhave i stueplan.

    Se pjecen velkommen til Hyrdevænget

    Kontaktoplysninger

    Plejecentret Hyrdevænget
    Bæksager 2
    3650 Ølstykke

    Stueetage: Sandbjerg fællesopholdsrum - 7259 8027
    Stueetage: Maglehøj fællesopholdsrum - 7259 8028

    1. sal: Møllehøj fællesopholdsrum - 7259 8041
    1. sal: Lillevang fællesopholdsrum - 7259 8042
    1. sal: Ørnebjerg fællesopholdsrum - 7259 8043

    Det er Dansk Almennyttige Boligselskab / DAB der  administrerer Plejecenter Hyrdevænget efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger, og udlejes af  boligselskabet DAB  efter almindelig lejelov.

  • Madservice på Plejecentre

    Egedal Madservice leverer mad til kommunens plejecentre. Læs mere om Madservice og månedsmenuen her.

Kontakt

Den Sundhedsfaglige Myndighed

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12