”Helt grundlæggende ønsker Byrådet, at plejen altid tager afsæt i den rehabiliterende tilgang, hvilket betyder, at du så vidt muligt inddrages som samarbejdspartner i planlægningen og udførelsen af vores indsatser.”

”For mange mennesker kan tab af handlemuligheder opleves som et tab af livskvalitet. Ønsket om at kunne genvinde tabte færdigheder og kunne klare sig selv så længe som muligt, understøttes allerede i dag gennem den aktiverende og rehabiliterende indsats. Byrådet ønsker, at denne indsats fortsat har en fremtrædende plads i kommunen og udbredes til så mange områder som muligt” - Uddrag af Egedal Kommunes værdighedspolitik.

Hvad er rehabilitering

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en dig, dine pårørende og fagfolk. Formålet er, at du, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i din fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på hele din livssituation, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 

Rehabilitering i hjemmeplejen

Vores Rehabiliteringskonsulenter er ansvarlige på rehabiliteringsforløb efter serviceloven §83a. Rehabiliteringsforløbet tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Der fastsættes formål og mål for rehabiliteringsforløbet i samråd med borgeren. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, sker dette i samarbejde med dig. Hjælpen og støtten tilpasses løbende i udviklingen af din funktionsevne.

Du møder os ved en start- midt og – slutvurdering samt ved løbende behov. Vi samarbejder tæt med hjemmeplejen, som i det daglige varetager den rehabiliterende ydelse i dine hverdagsaktiviteter.

Rehabilitering på plejecentre

Rehabilitering på vores plejecentre tager udgangspunkt i Leve-bo miljø tankegangen. Vi arbejder ud fra en aktiverende og rehabiliterende indsats for at gøre dig mest mulig aktiv i din hverdag.

Forflytning

Kontakt

Rehabilitering

Mail: rehabiliteringskonsulenter@egekom.dk

Egedal
Tlf. 7259 6786

Smørum
Tlf. 7259 6719

Stenløse
Tlf. 7259 7596

Ølstykke
Tlf. 7259 6794

Del: