Kram i natur

Har du brug for hjælp?

Prøv AlkoLinjens test og få en idé om, du har brug for hjælp. Testen er anonym og tager kun et par minutter:

AlkoLinjens alkoholtest

Hvordan kommer du i gang?

Ring eller send en mail til rusmiddelteamet og få en tid til en anonym, uforpligtende og gratis rådgivningssamtale.

Her kan du fortælle, hvad du ønsker hjælp til og få oplysninger om vores tilbud. Sammen finder vi ud af, om du har brug for et forløb af kortere eller længere varighed.

Det kan være en god idé at have en partner, et familiemedlem eller en anden støtte med til første samtale. Vores erfaring er, at fire ører lytter bedre end to.

Efter denne samtale, og en samtale med vores lægekonsulent, udarbejder vi en plan sammen med dig.

Du har ret til at få igangsat din behandling indenfor behandlingsgarantien på 14 dage.

Er du under 18 år, så læs her

Er du forældre til en ung, der drikker for meget, så læs her

Er du pårørende til en person, der drikker for meget, så læs her

Hvilken hjælp kan du få?

Hos Egedal Kommunes Rusmiddelteam kan du få:

  • Et afklarende samtaleforløb
  • Individuelle behandlingssamtaler
  • Efterbehandlingsforløb
  • Gruppeforløb
  • Par- eller familiesamtaler
  • Mindfulness
  • NADA øre-akupunktur

Ifølge Sundhedsloven har du ret til at vælge ambulant behandling andre steder, både inden- og udenfor egen kommune, uden at det koster dig noget.

Har du brug for mere hjælp?

For nogle få personer er det nødvendigt med et mere intensivt behandlingsforløb, fx dag- eller døgnbehandling. I det tilfælde udarbejder vi sammen med dig en ansøgning til visitationsudvalget i kommunen.

Vi har tavshedspligt

Du kan vælge at være anonym og vi har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke fortæller eller skriver til nogen, at du har kontaktet os eller hvad, vi har talt med dig om.

  • At drikke er et tabu

    At drikke for meget er kun tabu, indtil man gør noget ved det

    Mange er af den opfattelse, at det er flovt at få hjælp med et alkoholproblem. Men det er faktisk kun flovt, så længe drikkeriet står på.

    Så snart der bliver gjort noget ved problemet, reagerer omverdenen med respekt, anerkendelse og opmuntring. Det kan være svært at tro på, hvis du står midt i det, men bare vent og se.

  • De nærmeste ved det alligevel

    Det er de færreste, der har et problem med alkohol, der formår at holde det hemmeligt.

    Den nærmeste familie ved det næsten altid, og ofte er det også noget, som venner og kolleger er klar over. Eller i hvert fald mistænker.

    Og ALLE vil blive glade, hvis deres mor, far, bror, søster, ven eller kollega gør noget ved
    alkoholproblemet.

  • Tag det første skridt

    Det allersværeste, når du drikker, eller er pårørende, er at anerkende problemet og gøre noget ved det.
    Det kan skyldes frygt for omverdenens reaktion.

    Men de, der først har prøvet opmuntringen, anerkendelsen og klappene på skulderen ville bare ønske, at de havde fået hjælp noget før.

    Tag det første skridt, og kontakt Egedal Rusmiddelteam.

    Det er gratis og selvfølgelig anonymt, hvis du har brug for det.

    Vi er på Tofteparken 15, 3650 Ølstykke (ikke på Egedal Rådhus).

Kontakt

Egedal Rusmiddelteam

Tofteparken 15
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6406

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12.30-17.30
Fredag kl. 9-12

Skriv til os usikkert - skriv ikke personfølsomme oplysninger:
Email: egedal.rusmiddelteam@egekom.dk