forældre til unge med problemer med alkohol eller stoffer

Du kan få råd og vejledning af Egedal Rusmiddelteam, hvis du er bekymret for, om dit barn drikker for meget eller tager stoffer.

Hvad kan du selv være opmærksom på?

Du kan selv holde øje med større ændringer hos dit barn, der kan være tegn på, at den unge tager stoffer:

  • Bratte humør- eller holdningsændringer
  • Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt
  • Pludselig pjækken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet
  • Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole
  • Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner
  • Den unges ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan forklares
  • Den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele
  • Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om
  • I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse
  • Den unge er oftere nedtrykt
  • Den unge er usædvanlig træt eller "brugt"
  • Den unge har svært ved at sove/falde til ro

Hvilken hjælp kan forældre få?

Ring eller mail til Rusmiddelteamet, så vi kan få en snak og du kan bestille tid til en anonym, uforpligtende og gratis rådgivningssamtale.

Du kan også deltage i en gratis workshop for pårørende. Kontakt Rusmiddelteamet omkring datoer.

Vi har tavshedspligt

Du kan vælge at være anonym og vi har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke fortæller eller skriver til nogen, at du har kontaktet os eller hvad, vi har talt med dig om.

Kontakt

Egedal Rusmiddelteam

Tofteparken 15
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6406

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17.30
Fredag kl. 9-12