I Egedal Sundhedscenter kan du tilmelde dig et gratis forløb, hvor du møder op 6 gange, ca. 2 timer hver gang, og sammen med et hold, bliver fri for dårlige og dyre nikotin-vaner.
SMS til 1910 med teksten: egesund
Når vi har modtaget en SMS fra dig, ringer vi dig op hurtigst muligt og får en snak om de muligheder vi har. Vi bruger kun dit mobilnummer til at ringe dig op, når du selv har henvendt dig. Du kan også ringe direkte og melde dig til på telefon 7259 6777 - eller skrive en mail til os på kommune@egekom.dk
Forløbet - 6 mødegange
Du møder op 6 gange af 2 timers varighed. Du starter med en individuel samtale, før du møder de andre deltagere på holdet.
Vi kvitter nikotinen i seks trin:
1. Møde - Hvorfor stoppe?
2. Møde - Hvordan holder jeg trangen fra døren?
3. Møde - Hvordan holder jeg fast?
4. Møde - Hvad er gevinsten ved at kvitte?
5. Møde - Hvor får jeg god opbakning og hvad betyder det?
6. Møde - Bliv på sporet
Se pjecen om vores tilbud her: Nikotinfrit Liv
En fælles stopdag
På dette hold deler du erfaringer med de andre deltagere og får motivation til at stoppe på en fælles dato. Man femdobler sine chancer for at lykkes med nikotinstoppet, når man får hjælp og støtte til det i gruppen og fra sine omgivelser. Netværk og opbakning er grundstenene til at holde sig nikotinfri.
Du skal sige ja til følgende for at kunne deltage på holdet:
• Jeg har mod på at være ude i naturen
• Jeg kan gå 1 km uden hjælpemidler
• Jeg kan bruge en smartphone/tablet - eller har mod på at lære det
Hvis du ikke kan svare ja til ovenstående, men stadig er interesseret, så kontakt os for alternative muligheder.
Gravid og nikotinstop
Stoplinjen tilbyder gratis hjælp til dig som gravid og din partner. Du kan enten ringe på 80 31 31 31 eller SMS 'Gravid' til 1231.
Link til Stoplinjen og deres pjece.
Gratis App, der kan hjælpe dig med dit forløb
Få hjælp til at stoppe med appen 'Mit Liv - min sundhed', der er et gratis selvhjælps-værktøj, hvor du kan lave målsætninger og planer for din livsstilsændring. Appen er udviklet af det Digitale Sundhedscenter og kan hentes nedenfor, der hvor du normalt downloader dine apps.
Hent i Google Play
Hent i App Store
Egedal Kommune er med i partnerskabet Røgfri fremtid
- læs mere om Røgfri Fremtid her
Nikotinstop - i en anden kommune
Bor du i Egedal, men passer tilbuddet i en anden kommune dig bedre? Så giver vi dig også gratis adgang til det. Måske arbejder du tættere på et andet tilbud - eller tiderne passer dig bedre. Du følger blot de enkelte kommuners tilmeldingsform for at deltage på det hold der giver mening for dig. Egedal samarbejder med Rudersdal , Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Furesø, Gentofte og Lyngby / Taarbæk.
Kontakt
Træningsvisitation
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6777