På rette kurs - kaptajn

Om forløbet
Formålet med forløbet er at forbedre sundheden ved at dyrke motion, få et afslappet og naturligt forhold til den kost, du spiser samt træne din mentale sundhed, så du kommer til at opleve mere ro og opnå en bedre trivsel. Der arbejdes ud fra en vægtneutral tilgang, hvor fokus vil være rettet mod din sundhedsadfærd fremfor vægtfokus. Du vil derfor ikke blive vejet undervejs i forløbet.

Forløbet varer 12 uger med en kombination af fysisk aktivitet, mental træning, kostvejledning og madlavning. Derefter vil der være opfølgning efter 6, 9 og 12 mdr. fra opstart af forløb.

Træningen foregår 2 x ugen på fastlagte tidspunkter i dagtimerne og foregår udendørs ved Skenkelsø Mølle, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.

Du kan deltage hvis du:
• Har en høj vægt med et BMI ≥ 30 eller BMI ≥ 27 med yderligere følgetilstande til en høj vægt (forhøjet blodtryk, hyperglykæmi, dyslipidæmi)
• Er bosiddende i Egedal
• Kan indgå i et gruppeforløb og deltage aktivt
• Kan forstå og tale dansk
• Kan transportere dig selv til tilbuddet
• Er interesseret i at afprøve en ny tilgang til din sundhed, hvor vægten ikke er i fokus
• Er >16 år
• Kan gå uden ganghjælpemidler minimum 2,5 km. uden pauser
• Kan gå på trapper til 3. sal
• Kan komme fra gulv til stående

Du kan ikke deltage, hvis du har:
• Svær psykisk sygdomme
• Hjertesygdom, KOL eller diabetes type 2 - så skal du søge om at deltage i livstilsforløbene ”Tag Hånd Om”.

Læs mere i pjecen: På rette kurs

Kom med ombord

Kontakt Træningsvisitationen og hør, hvornår du kan starte.

Gratis App, der kan hjælpe dig med dit forløb

Få hjælp til din livsstilsændring med appen 'Mit Liv - min sundhed', der er et gratis selvhjælps værktøj, hvor du kan lave målsætninger og planer for din livsstilsændring. Appen er udviklet af det Digitale Sundhedscenter og kan hentes nedenfor, der hvor du normalt downloader dine apps.

Hent i Google Play

Hent i App Store

Kontakt

Træningsvisitation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6777