Sygeplejen

Sygepleje ydes til borgere i alle aldre - hvad enten du bor fast i Egedal Kommune eller opholder dig midlertidigt her. Sygepleje ydes enten i dit hjem eller i vores sygeplejeklinik. Hvis du er mobil, vil din behandling foregå i Sygeplejeklinikken i Egedal Sundhedscenter.

Sygeplejen ydes alle årets dage døgnet rundt, og hvis du har et akut behov for sygepleje, kan det blive tildelt med øjeblikkelig varsel. Sygeplejen består af specialiserede sygeplejersker indenfor akut sygepleje, hjemmesygepleje og i sygeplejeklinikkerne. I nogle tilfælde vil Sygeplejersken uddelegere opgaver til Social- og sundhedsassistenter eller Social- og sundhedshjælpere. 

Hvad kan vi tilbyde i Sygeplejeklinikken

Klinikken er bemandet med specialiserede sygeplejersker, som vil give dig den sygepleje og behandling som behov for i vores velindrettede klinikker.

Vi tilbyder blandt andet:

  •        Sårpleje
  •        Inkontinens
  •        Kompressionsforbinding
  •        Oplæring i medicin-ophældning
  •        Medicinadministration
  •        Øje- og øredrypning
  •        Lægeordinerede indsprøjtninger
  •        Insulingivning
  •        Kateter- og stomipleje
  •        Antabusbehandling
  •        Måling af blodsukker, puls- og blodtryk
  •        Ernæringsterapi
  •        Sygeplejefaglig vejledning og undervisning

Den sygepleje, som du modtager i klinikken, er som udgangspunkt gratis. Vi har de mest almindelige sygeplejeartikler i klinikken, men du skal selv huske at medbringe dine egne cremer, salver, medicin og doseringsæsker, samt individuelle sygeplejeartikler.

Del: