Læs mere om testmuligheder, vaccination, coronapas, hvordan kommunens services er påvirket af den aktuelle situation, samt hvor du kan få hjælp og svar på spørgsmål i forbindelse med corona.
Læs mere
-
Her kan du blive testet i Egedal
Kviktest (næsepodning)
Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, Stenløse.
Åbent alle ugens dage fra kl. 8.00 - 20.00
Her skal du ikke bestille tid. Næsepodning med kort vatpind. Man skal være over 6 år for at blive testet her. Børn og unge mellem 6 og 15 år kan kun få lavet kviktest i følge med en voksen.
PCR-test (halspodning) med tidsbestilling
Bestil tid på coronaprover.dk
Smørum Kulturhus, Flodvej 68, Smørum
Græstedgård, Udlejrevej 13 B, ØlstykkeÅbningstider fra 1. april:
Mandage og tirsdage: Græstedgård kl. 15 - 21
Onsdage og torsdage: Smørum Kulturhus kl. 15 – 21
Fredage og lørdage: Smørum Kulturhus kl. 08 – 14
Søndage: Græstedgård kl. 08 – 14Alle uden og med lette symptomer kan blive podet. Vi poder ikke dem med symptomer, som kræver lægevurdering. Børn podes også - dog ikke børn under 2 år. Du får svar via Sundhed.dk inden for 72 timer.
Se, hvordan du kan bidrage til smitteopsporing, hvis du testes positiv på coronasmitte.dk
Se alle testcentre i nærheden af dig på dette kort.
-
Her kan du blive testet i Region H og hele Danmark
På regionh.dk's side her finder du en liste over alle stationære og mobile testcentre i Region Hovedstaden.
Se alle testcentre i nærheden af dig på dette kort.
Husk, at en test på et stationært testcenter kræver forudgående tidsbestilling på coronaprover.dk.
Regionen oplyser, at der er handicapadgang på alle teststeder.
-
Det betyder coronasituationen for dit område
Coronasituationen betyder løbende ændringer for flere af kommunens services.
Læs mere på denne side om, hvordan den aktuelle situation påvirker skoler, institutioner, plejecentre, jobcenter, sundhedspleje mv.
-
Hvornår skal barnet holdes hjemme?
Hvornår skal dit barn holdes hjemme, kan det mon være corona, og hvornår må barnet komme afsted i skole eller institution igen? Følg coronaguiden her, hvis dit barn har symptomer, virker sløj eller er i risiko for at være smittet med corona.
-
Coronapas
Der findes flere måder at fremvise et gyldigt coronapas. Alle muligheder findes i app'en MinSundhed eller på sundhed.dk, men du kan også bruge andre løsninger. Hvor der er krav om coronapas, skal du vise dokumentation for enten vaccination, negativ test eller tidligere smitte. Husk derudover ID.
Find regler og vedledning for brug af coronapas her.
Kan du ikke bruge det digitale coronapas, gælder følgende:
– Er du færdigvaccineret og fritaget fra digital post, får du tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinepas) direkte via fysisk post.Vaccinepassene bliver løbende sendt ud i takt med, at borgerne færdigvaccineres. De privatpraktiserende læger må IKKE udstede corona-/vaccinepas.
Der er en telefonservice på vej, hvor du kan bestille et printet vaccinationspas, når du er færdigvaccineret. Denne service er endnu ikke klar.
Dokumentation for negativ coronatest
Du kan få fysisk dokumentation for svar på antigentest hos de private udbydere, hvis du ønsker det. Der arbejdes desuden på en løsning med hensyn til svar på PCR-test.
Derudover findes der en fuldmagtsløsning på sundhed.dk, som gør det muligt for pårørende eller værger at se og hente COVID-19 testpas. -
Vaccination mod COVID-19
Alle danskere over 16 år vil blive tilbudt vaccination mod COVID-19.
Når det er din tur til at blive vaccineret, modtager du et brev fra Statens Serum Institut via e-Boks med information om hvor, hvordan og hvornår, du kan blive vaccineret.
Se, hvornår du får
tilbud om vaccination mod COVID-19 herDe første til at få stikket var beboere på plejecentre, udvalgt personale i sundheds- og ældresektoren samt folk i særlig øget risiko, f.eks. ældre, der modtager hjemmepleje.
Dernæst tilbydes vaccinen til hjemmeboende borgere over 65 år, som modtager praktisk og personlig hjælp. Det gælder i første omgang de allerældste borgere i gruppen over 85 år.
Borgere i denne målgruppe og som ikke selv eller ved pårørendes hjælp kan transportere sig til vaccinationscentrene, kan få tilbudt kørsel. Visitationen i Den Sundhedsfaglige Myndighed kan kontaktes på tlf. 7259 7426 for yderligere information.
I takt med, at Danmark modtager flere vacciner, bliver tilbuddet udvidet til alle ældre over 65 år.
Senere, når alle ældre og andre i øget risiko har fået tilbuddet, og vi har fået flere vacciner, vil tilbuddet blive udvidet til alle mellem 16 og 64 år.
Det er frivilligt for enhver at tage imod vaccinen.
Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjecer:
Om vaccination mod Covid-19 (pjece)
Vaccinationsflow- om flowet fra du er visiteret til færdivaccineret - (pjece)
Se Sundhedsstyrelsens lille film 'Værd at vide om vacciner'.
- Spørgsmål om coronavirus
-
Mental sundhed under corona
Udbrud af smitsomme sygdomme som COVID-19 kan påvirke vores mentale sundhed. Mange oplever ensomhed og tegn på psykisk mistrivsel fx på grund af social isolation, bekymringer og en ændret hverdag.
11 gode råd til mental sundhed
Vi kan dog selv gøre en del for vores egen og vores nærmestes trivsel. Se Sundhedsstyrelsens 11 gode råd til mental sundhed under COVID-19 epidemien.
Få hjælp hos hotlines
Er du eller dit barn ensom eller angst, er der også hjælp at hente hos Børnetelefonen, Studenterrådgivningen og Psykiatrifonden – se mere på siden her.
Find et fællesskab på Boblberg.dk
Savner du nogen at dele en interesse, oplevelser eller bare dine tanker med, kan du finde nye fællesskaber på Boblberg.dk. Det er et digitalt mødested, som Egedal nu er med i, hvor du kan finde og skabe nye sociale relationer, som du kan tage med ud i den virkelige verden. Se mere på Boblberg.dk.
Ældre og trivsel
Coronatiden påvirker os i alle aldre. Sundhedsstyrelsen har samlet en række gode råd særligt til ældre om at trives under corona. Der er også gode råd at hente for pårørende til ældre. Se rådene her (PDF).
-
Støtte til selvisolation
Er du smittet med COVID-19, og har du svært ved at undgå nær kontakt med andre ikke-smittede i dit hjem, kan kommunen stille isolationsfaciliteter til rådighed, indtil du er rask igen.
Betingelser for isolationsfaciliteter:
- at du er konstateret smittet med covid-19 og kun har ingen eller lette symptomer, så du kan klare dig selv.
- at du har været i nærkontakt med en, der er smittet med covid-19
- at du bor sammen med flere personer på et lille areal og/eller uden optimal rumadskillelse.
- at du bor sammen med personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
- at du bor sammen med personer, som har vanskeligt ved at følge anbefalingerne om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer.Isolationsfaciliteten stilles gratis til rådighed straks det er muligt, og du kan bo i den indtil 48 timer efter dine sidste symptomer eller til 7 dage efter den positive test, hvis du ikke har symptomer.
Du skal holde dig isoleret under opholdet og undgå kontakt med mennesker, som ikke er smittet. Opholdet inkluderer tre daglige måltider.
Derudover skal du selv gøre rent på værelset, men der stilles rengøringsmidler til rådighed.
Kontakt os, hvis du har behov for at gøre brug af isolationsfaciliteter.
Hverdage kl. 08-15, tlf. 7259 7431.
Uden for åbningstid: Egedal Sygepleje, tlf. 7259 7576. -
Mundbind til socialt udsatte
Modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse samt socialt udsatte kan få udleveret gratis mundbind via jobcenteret. Det sker ved at henvende sig på rådhuset i jobcenterets åbningstid, som er:
Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-12 -
Få besked, når der er nyt om kommunens coronahåndtering
Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om corona her på kommunens hjemmeside. Tilmeld dig nyt om Corona i Egedal her.
- Corona virus in other languages
Relevante links
Kontakt
Sundhed og Omsorg
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6000
Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-12