Tilbud og arrangementer for Egedals erhvervsliv

Egedal Kommune afholder løbende gratis arrangementer for Egedals erhvervsliv - se de kommende møder herunder.

Kommunens erhvervsteam afholder både fysiske og virtuelle netværksmøder målrettet til dig som virksomhedsejer. Du kan holde dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en mail, når der er nye arrangementer i kalenderen.

Du kan kontakte erhvervsteamet på erhverv@egekom.dk eller tage direkte kontakt til konsulenterne Jon Bjergfelt på tlf. 7259 6259 og Thomas Birger Hansen på tlf. 7259 7207. 

Læs mere...
  • 17.03.2023: Egedal Erhvervsnetværk: Spark liv i forretningen med projekter og kampagner

    Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig næste netværksmøde for Egedals lokale virksomheder:

    Tid: fredag den 17. marts fra kl. 8.00 - 10.00.

    Sted: Den store sal i Stenløse Kulturhus.

    Denne gang har vi lokket vores egen Susanne Lykke til at holde oplæg.

    Susanne Lykke er forfatter og driver forlagsvirksomhed. Som forfatter kan det være svært at skabe indtjening. Så gælder det om at tænke ud af boksen, og det har Susanne gjort!

    Susanne vil fortælle om egne projekter og kampagner, og vil også give input til hvordan det kan føres over i andre brancher også.

    Der vil som altid været mulighed for at møde andre lokale erhvervsdrivende, og Egedal Kommunes erhvervsteam er også altid med til møderne og vil fortælle om kommende arrangementer og nyt fra kommunen på den erhvervsmæssige front.

    Tilmeld dig her, så vi ved hvor mange vi bliver:

    https://egedalerhvervsnetvaerk.nemtilmeld.dk/5/

     

  • 05.04.2023: Egedal Iværksætternetværk

    Egedal Iværksætternetværk kan være et godt udgangspunkt, hvis du er iværksætter og nystartet virksomhedsejer (du behøver ikke at have et cvr.nummer). Der er mulighed for at skabe samarbejde og inspiration mellem ligesindede iværksættere, og samtidig bidrage til hinandens succeser og resultater.

    Indholdet i netværket udvikles løbende – efterspørgselsbaseret – med input fra interesserede deltagere.

    Netværket mødes 1. onsdag i måneden, hvor vi stiller et lokale til rådighed fra kl. 09:00-15:00. Der er mulighed for både at arbejde, netværke samt blive inspireret og hente erfaringer. I det omfang det er muligt, og ønsket af deltagerne, henter vi bl.a. viden og inspiration fra Erhvervshus Hovedstaden, Iværksætter Danmark samt Virksomhedsguiden.

    Tid og sted:

    Hvornår: 5. april 2023, fra kl. 09:00.

    Sted: Egedal Rådhus, Dronning Dagmarsvej 200, 3650 Ølstykke.

    Tilmelding via: erhverv@egekom.dk

    Deltagelse i Egedal Iværksætternetværk er gratis.

    Har du spørgsmål eller forslag til temaer, så send en mail til erhvervsteamet på erhverv@egekom.dk, eller ring til Jon på telefon 7259 6259 eller Thomas på 7259 7207.