Kran mod himmel

Fredag den 28. februar kl. 7.30-9.30 inviteres alle Egedal-virksomheder til at komme på rådhuset og møde sagsbehandlere, der arbejder med ansøgninger om byggetilladelser, miljøgodkendelser, affaldsforhold, trafiksikkerhed og andre lovområder, der kan have betydning, når du ønsker at udbygge og udvikle din virksomhed.

Her kan du få et billede af, hvad der skal til for at få en ansøgning igennem, og I kan få en god dialog, før du ansøger om fx en byggetilladelse.

Kl. 7:30-8:00 Godmorgen og networking

Rundstykker og kaffe. Mød samarbejdspartnere, kolleger og Egedal Kommunes medarbejdere inden for byggeri, trafik og miljø.

Kl. 8:00-8:10 Velkomst ved Borgmester Karsten Søndergaard og Formand for Kultur og Erhverv Charlotte Haagendrup

Kl. 8:10 – 9:30 Dialog og information om byggeri, trafik og miljø

Få svar på dine spørgsmål og viden, som du kan bruge i forbindelse med udviklingen af din virksomhed. Du har muligheder for at flytte rundt og høre/være i dialog med op til tre områder, men du kan naturligvis nøjes med et, hvis du kun har interesse for et område.

  • Vejgruppen svarer på spørgsmål om vej og trafik
  • Byggesagsbehandlere svarer på spørgsmål om byggetilladelser
  • Miljøfolkene kan give svar på spørgsmål om miljøgodkendelser

Undervejs er der mulighed for at få frisk kaffe og networke – herunder at mødes med borgmesteren, udvalgsformanden og chefer, der er til rådighed under hele arrangementet.

Kl. 9:30 Farvel og tak for i dag.

 

Tilmeld dig her senest onsdag den 26. februar.

Kontakt

Erhverv

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: erhverv@egekom.dk

Vil du modtage nyt om erhverv og erhvervsarrangementer i Egedal, kan du indtaste din mailadresse her.

Erhvervskoordinator
Jane Mortensen
Tlf: 7259 6259