Kildedal Nord i fremtiden
Kildedal Nord er et stort byudviklingsområde med mange muligheder. I Egedal Kommune skal byudviklingen gå sammen med udbygningen af skoler, daginstitutioner og alle de andre ting, som giver verdens bedste hverdag. Kildedal Nord er derfor et område, som Egedal Kommune vil udvikle på længere sigt. Kommunen har tidligere afholdt en idékonkurrence om Kildedal Nord. Idéerne fra konkurrencen er eksempler på, hvad området kan bruges til. Du kan læse mere om konkurrencen nedenfor.
Åben idekonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord
Egedal Kommune har afholdt en åben idekonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord. Området foreslås udviklet som et bæredygtigt lokalsamfund af høj kvalitet og med gode rammer for fællesskab og let adgang til naturen. Bebyggelse og natur skal være integreret og tilsammen skabe en helhedsoplevelse. Området kan rumme boliger til alle aldre og tilbyde oplevelser og fritidsaktiviteter, der bidrager til områdets særlige identitet og regionale tiltrækningskraft.
Konkurrencen var opdelt i to spor:
- Et fagspor henvendt til professionelle byudviklere, arkitekter, landskabsarkitekter mv. samt
- Et borgerspor, henvendt til alle med interesse for udviklingen af Kildedal Nord.
Konkurrencen blev udskrevet den 4. november 2021. Vinderne blev offentliggjort den 23. marts 2022
Du kan læse om både præmierede og øvrige forslag i dommerbetænkningen.
Du kan se konkurrenceprogrammet og læse mere om konkurrencen her.
Opsamling på borgermødet den 26. april 2022
De mange indkomne ideer og forslag blev drøftet på et borgermøde i Smørum Idrætscenter tirsdag den 26.april 2022.
Du kan se:
- opsamling fra gruppedrøftelserne,
- inspirations materiale fra drøftelserne her og
- præsentationen fra borgermødet her.
Relevante dokumenter og video
Kontakt
Byplan
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: planafdelingen@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12