Gode arbejdsforhold kan begynde med et dumt spørgsmål

Artikel bragt i Mandag Morgen, d. 27. februar 2023. Artiklen er en betalingsartikel, som kan læses på mm.dk/politik/artikel/gode-arbejdsforhold-kan-begynde-med-et-dumt-spoergsmaal 

For hende er de seneste tre års forsøg med fleksible arbejdstider for alle medarbejdere i hver eneste af kommunens mange afdelinger begyndt med det, hun selv kalder et dumt spørgsmål. Ja, faktisk det dummeste spørgsmål, hun har stillet i sit liv.

”Det hele startede med en samtale om, hvordan vi bliver dygtigere til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Og så tænkte jeg, at det spørger vi alle tillidsrepræsentanterne om ude på de forskellige arbejdspladser,” siger Christine Brochdorf og fortsætter:

”Og når jeg siger, at det er det dummeste spørgsmål, jeg nogensinde har stillet, er det, fordi alle svarede, at de gerne ville have mere i løn.”

Lige der kunne samtalen være gået i stå. Men tillidsrepræsentanterne foreslog ikke bare mere i løn. De satte også bedre arbejdsforhold helt øverst på ønskesedlen.

”Der var en higen efter mere frihed, mere fleksibilitet, større variation i måden at gøre tingene på og løse opgaverne på. Tænk, at der er sådan nogle ønsker, som vi jo tydeligvis ikke havde opdaget. Det påvirkede os ret meget.”

Det dumme spørgsmål endte med at blive startskuddet til Danmarks hidtil mest omfattende forsøg med at tage medarbejderne med på råd, når arbejdsdagen lægges til rette. 

Egedal Kommune er indtil nu den eneste af landets 98 kommuner, hvor arbejdet med den fleksible arbejdsdag omfatter alle medarbejdere og ikke kun medarbejdere på enkelte afdelinger.

Omstillingen er ikke kommet af sig selv, fortæller Brochdorf:

”Det er faktisk svært at omstille sig for både medarbejdere og ledere. Det er meget lettere at sige: Her har vi de her mødetider, vi har den her vagtplan, og det skal du passe ind i. Nu kan man sige, at vi genuddanner folk til at være ledere af mennesker og af liv.”

Opgøret med 8-16-jobbene

I Egedal rykker Christine Brochdorf og de 3.670 andre medarbejdere i kommunen ved en grundlæggende tilgang til arbejdets tilrettelæggelse.

Det har ført til, at overenskomster og aftaler har måttet skrives om. Og så giver det et andet perspektiv på den diskussion af arbejdsudbud, som regeringens forslag om at droppe store bededag har sat gang i. I Egedal handler diskussionen ikke om, hvor meget vi arbejder, men om hvordan vi arbejder. 

"Vi har 37 forskellige familieformer og vildt mange forskellige måder at leve liv på. Vi ved for eksempel, at der er rigtig mange delefamilier. Hvorfor skal alle arbejde samme antal timer hver eneste uge?"

”I Danmark forventer vi, at folk arbejder fra klokken 8 til klokken 16 hver dag. Vi forventer også, at man skal være på arbejdsmarkedet, fra man er færdiguddannet, til man bliver, ja, efterhånden er det jo i starten af 70'erne, inden vi kan få lov til at gå på pension. Men vi vil jo ikke mere. Vi er simpelthen dødtrætte af det. Vi er jo nødt til at have et arbejdsmarked, som vi kan holde ud at være på.”

Sætter du ikke tingene på spidsen? Den dér mere uniformerede tilgang til arbejde, er det ikke historie?

”Nej, det tror jeg ikke. Det er jo, derfor folk bliver stressede og sygemeldt og alt muligt andet. Det er simpelthen, fordi vi i dag slet ikke evner at tilpasse vores arbejdsmarked til os som mennesker.  Altså, vi arbejder principielt stadig, som om vi var maskiner.” 

Hvad er der så behov for?

”Vi har 37 forskellige familieformer og vildt mange forskellige måder at leve liv på. Vi ved for eksempel, at der er rigtig mange delefamilier. Hvorfor skal alle arbejde samme antal timer hver eneste uge?” siger Christine Brochdorf og fortsætter:

”Hvis man har børn hver anden uge, kan det være, det giver god mening at arbejde 50 timer, den uge hvor man ikke har et forældreansvar, og så arbejde måske 25 timer, i de uger hvor man har ansvaret for børnene.”

Fleks for sosu’ere og håndværkere

Over hele landet forsøger kommuner sig med nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Det kan for eksempel betyde, at nogle medarbejdere får mulighed for at samle ugens 37 timers arbejde på fire dage mod normalt fem.

Det kan man også gøre i Egedal, det er bare ikke Christine Brochdorf, der skal bestemme det.

”Har man lyst til en firedages arbejdsuge, skal man bare klø på med det. Men det passer bare ikke alle at have en firedages arbejdsuge. For nogle vil det være enormt stressende, hvis de både skal aflevere børn, hente dem og samtidig arbejde ti klokketimer i løbet af en dag. Vi laver med vilje ikke nogen pakker, man skal vælge imellem,” siger hun og fortsætter:

”Medarbejdere og ledere på den enkelte arbejdsplads skal tage en snak om, hvordan de gerne vil leve deres liv, og hvordan det passer til den opgave, som vi har her på vores arbejdsplads.” 

Kan du give et eksempel?

”I hjemmeplejen er medarbejderne med til at lægge vagterne, så de passer med de borgere, der har brug for besøg, og det tidspunkt på døgnet, hvor de har brug for besøg. Dokumentationsopgaven kan de måske arbejde med derhjemme,” siger Brochdorf.

Det kan nogle gange betyde, at medarbejdere lægger deres arbejde uden for den almindelige arbejdstid.

”Nogle af vores håndværkere skulle skifte toiletter i en daginstitution, og det tager fire dage, fordi alle børnene skal kunne bruge toiletterne, så de kan kun skifte to toiletter ad gangen. De kan jo ikke holde sig så lang tid, de små. Og så spurgte håndværkerne, om de kunne skifte toiletterne en lørdag, så de kunne gøre det hele på en gang og på kortere tid.”

Nu kunne man jo sige, at lørdag ikke er en arbejdsdag, men en fridag.

”Ja, og hos os havde vi skrevet det med lørdagen ned i en aftale med medarbejderne. Så den aftale måtte vi lave om på, så hvis de har brug for at kunne løse deres arbejde bedre på et tidspunkt, som er uden for den almindelige arbejdstid, så gør de bare det.”

Hvordan håndterer man fleksibiliteten, så det ikke er vejen til en 50-timers arbejdsuge?

”Jamen, der er vel egentlig heller ikke noget galt med at arbejde 50 timer om ugen, hvis det kun er i nogle uger, og man så arbejder mindre i andre. Altså, der er rigtig mange af vores medarbejdere, som bare har lyst til at have en 8-16-dagligdag. Og det er fair nok. Jeg er jo ikke ude på at skulle revolutionere alle folks liv overhovedet. Men hvis det ikke passer, at man har den her 37 timers arbejdsuge, jamen, hvorfor er det så, at vi stadig holder fast i de 37 timer?”

Fagforeninger og byråd støtter fleksarbejdet

Måske havde det været nemmere at rubricere Christine Brochdorf og Egedal Kommunes eksperiment med det fleksible arbejde, hvis der blot havde været tale om en firedages arbejdsuge eller måske noget mere hjemmearbejde.

Men Christine Brochdorf kan ikke sætte en enkelt overskrift på det, som kommunen er i gang med.

”Vi vil gerne have, at vores medarbejdere har en meningsfuld balance mellem arbejde, liv og fritid.  Men fordi vi ikke har én bestemt måde at gøre det på, er det lidt svært at formulere helt specifikt. Men der er et inderligt ønske om at modernisere og forny den dér 8-16-tænkning og give frihed til alle de mange forskellige måder at leve liv på og arbejde på.

Hvad er du mest glad for?

”Helt ærligt er jeg glad for, at vi har en buket af rigtig gode eksempler på, at man godt kan udfordre den traditionelle tænkning. Og det, jeg er endnu mere glad for, er, at de faglige organisationer tror på det. Vi prøver at finde løsninger, så vi kan være her allesammen.”

Hvad siger borgmester og byråd? 

”De har konstateret, at der er opbakning fra de faglige organisationer, og så har de bakket op fra første dag.”

Hvorfor tror du, det sker nu og ikke for 10 eller 20 år siden?

”Velfærdsdebatten i dag handler hele tiden om, at vi mangler hænder. Måske skal vi acceptere, at vi ikke bare er hænder, vi er også hoveder. Vi er ikke bare små maskiner, og vi vil rigtig mange andre ting i vores liv end kun arbejde,” siger Christine Brochdorf.

Ser man til Christiansborg, har der virkelig været fokus på arbejdsudbud gennem mere end et tiår. Det kan der være gode økonomiske grunde til, men Christine Brochdorf mener, at debatten om store bededag også viser noget helt andet.

 ”Når så mange mennesker demonstrerer inde på Slotspladsen, tror jeg, det er, fordi de er så fyldt op af arbejdet, at de har brug for at få fri. Vejen frem må være en meget mere fleksibel tilgang, der afspejler, at det faktisk er mennesker, som går på arbejde.”