Du kan som borger møde ind på rådhuset i et større tidsrum i dagtimerne end hidtil, f.eks. til møder, vielser eller arrangementer. Rådhuset er åbent for adgang for alle i følgende tidsrum:
Mandag, tirsdag, onsdag 8-15.15
Torsdag 8-18
Fredag 8-13.15 - lukket indtil udgangen af marts 2023
-
Sådan finder du rundt på Rådhuset og Sundhedscenter
Afhængigt af, om du har et ærinde på Egedal Rådhus eller skal til genoptræning i Egedal Sundhedscenter kan det være rart at vide, hvor du skal gå hen.
Går du ind ad døren til rådhuset, er det første du møder infoskærme, hvor du ved at køre dit sundhedskort igennem kan registrere dig, hvis du har et møde, eller kan trykke på den funktion, du har brug for hjælp til.
Der er også mulighed for at trække et nummer til Servicecirklen.
Har du et møde til f.eks. genoptræning eller skal have skiftet en forbinding i sygeplejeklinikken, kan du gå direkte ind i Egedal Sundhedscenter, hvor det første du møder er en reception samt et venteområde, og sygeplejeklinikken.
-
Parkering ved Rådhus og Sundhedscenter
Find parkeringspladsen
Parkeringspladsen til Egedal Rådhus og Sundhedscenter ligger langs S-togsbanen.
Parkering for borgere og besøgende
Borgere og besøgende kan parkere på gæste-parkeringspladserne og de umarkerede parkeringspladser.
Handicappladser
Der er parkering for handicappede ved indgangen til sundhedscenteret og ved indgangen til rådhuset.
Parkering for medarbejdere i Egedal Kommune.
Medarbejdere skal parkere på de almene parkeringspladser.
Kørselsvejledning
Du finder parkeringspladser langs S-togsbanen. Når du kommer fra Frederikssundsvej kan du enten køre fra ved Dam Agre i Stenløse og videre ad Dam Holme og finde parkeringspladsen på din venstre hånd. Eller du kan dreje af fra Frederikssundsvej til Dronning Ingrids Vej og videre gennem rundkørslen til Dronnings Dagmars Vej og Dam Holme. Kommer du denne vej, skal du først køre forbi Føtex og rundt om rådhuset før du finder parkeringspladsen ved at køre ned af første vej på højre hånd.
-
Nem tilgængelighed for handicappede
Egedal Rådhus og Sundhedscenter ligger lige ved Egedal S-togsstation, hvor der køreramper mellem perroner og fortove.
Der er handicapvenlig belægning på fortovet ved hovedindgangen og niveaufri adgang til både rådhuset og sundhedscenteret.Lige ved hovedindgangen har vi placeret to handicapparkeringspladser, og der er yderligere to handicappladser ved sundhedscenterets vestfacade ud mod S-banen.
Der er handicaptoiletter i både rådhuset og sundhedscenteret, og elevatorer til alle etager.
Kontakt
Borgerservice og organisation
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: kommune@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12 - Kun telefonisk henvendelse