Afbrænding af bål kræver ikke tilladelse fra eller anmeldelse til brandmyndigheden, men følgende bestemmelser skal overholdes:

Afbrænding skal ske i en afstand af mindst:

  • 30 m fra bygninger med hårdt tag (svarende til mindst klasse T tagdækning).
  • 30 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation, herunder brændbare markafgrøder.
  • 30 m fra mejetærskere og andre selvkørende maskiner, som ikke bruges i forbindelse med selve afbrændingen.
  • 100 m fra bygninger med let antændeligt tag.
  • 100 m fra stakke og andre oplag af let antændelige stoffer i det fri, større oplag af bearbejdet træ, plast, brændbar emballage o. lign., oplag af brandfarlige væsker, F-gas, trykbeholdere med brandfarlige gasser og overjordiske naturgasinstallationer.

Ved større samlede afbrændinger, hvorved forstås afbrænding af bål med et grundareal på mere end 100 m² eller strengformede afbrændinger på mere end 5 m i bredden, skal de i nr. 1 og 2, nævnte afstande være mindst 100 m.

I vindens retning fordobles de nævnte afstande.

Fra 1. marts til 31. august må der ikke i søer, åer, moser, rørskove og enge foretages afbrænding af siv og rør, der står på roden. Fra 1. april til 31. august må der ikke foretages afbrænding af lyng, der står på roden, hede- og mosetørv samt hede- og mosejord.

På anden årstid end den ovenfor anførte må afbrænding kun foretages efter tilladelse fra brandmyndigheden, der fastsætter de nærmere sikkerhedsmæssige vilkår for afbrændingens gennemførelse, herunder størrelsen af det nødvendige vagtmandskab.

Inden afbrændingen påbegyndes skal brandvæsenet og politiet informeres om afbrændingen.

Brandvæsenet kan inden for åbningstid kontaktes på beredskab@fbbr.dk.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på tlf. 114 eller mail nsj@politi.dk.

Kontakt

Klima, natur og miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: klima_natur_miljoe@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12