Egedal Kommunes økonomi

Egedal Kommunes økonomi er rammesat af en række aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Det handler til dels om, hvor mange penge kommunen kan bruge på service og anlæg og på udviklingen i skatterne. Dertil har befolkningssammensætningen og skattegrundlaget også en betydning for økonomien.

Loft over service- og anlægsudgifter

Hvert år i juni indgår regeringen og KL en aftale om, hvor meget kommunerne under ét må bruge til kommunal service og til anlæg. De såkaldte service- og anlægslofter er indført for at styre udgifterne til den offentlige sektor under et.
Når Byrådet i Egedal Kommune forhandler budgettet for det kommende år, sker det derfor med respekt for service- og anlægsloftet.

Udligningsordningen

Egedal Kommune er blandt de 9 kommuner, der betaler mere til udligningsordningen end vi modtager. De resterende 89 kommuner modtager flere penge end de indbetaler til udligningen.   

Skattegrundlag og socioøkonomiske faktorer

Andre faktorer, der rammesætter Egedals økonomi er skattegrundlaget og de socioøkonomiske faktorer. Egedal Kommunes skattegrundlag er relativt højt, da ledigheden ofte er meget lav og indtægtsniveauet er relativt højt. Dertil kommer de socioøkonomiske faktorer, der beskriver befolkningens sociale sammensætning, som også er positiv i Egedal, idet vi har færre socialt udsatte end andre kommuner.

Byrådets økonomiske politik

For at styre Egedals økonomi indenfor rammerne af service- og anlægsloft samt sikre balance mellem indtægter og udgifter har Byrådets vedtaget en række økonomiske mål, Byrådets økonomiske politik, som Byrådet kan styre efter, når der hvert år lægges budget.

Stop Forskelsbehandlingen Nu

Egedal arbejder sammen med 31 andre kommuner i hovedstadsområdet i samarbejdet "Stop Forskelsbehandlingen Nu". Samarbejdet er etableret for at arbejde for et mere balanceret system for landsudligning i Danmark. Folketinget har igennem de sidste mange år flyttet flere og flere penge fra hovedstadsområdet til resten af landet. Beløbet er fordoblet siden 2007, og er i 2019 helt oppe på 14 mia. kr. Det synes vi kommuner i samarbejdet er for meget.

Læs om samarbejdet på stopforskelsbehandlingen.nu og den udfordring med landsudligningen, som kommunerne i hovedstadsområdet ønsker at få gjort noget ved.