Logo
Logoet er den vigtigste og mest genkendelige del af vores design. Brug det altid, så din modtager aldrig er i tvivl om, at Egedal Kommune er afsender.
Anvendelse af logo
- Logoet er tilgængeligt i to farver: egedalgrøn og egedalgrå. Den grønne version kan også bruges i ”negativ” på fx. egedalgrøn eller anden mørk baggrund.
- Logoet har faste proportioner og må ikke beskæres, drejes, gøres smallere/bredere, omtegnes eller ændres på anden måde.
- Logoet må kun optræde én gang pr. flade / side.
- Logoet må ikke indrammes eller indtegnes i andre figurer.
- Logoet findes i en dansk og en engelsk udgave
– brug dem hver for sig.
Placering
Logoet skal stå frit på formatet, og med en minimumsafstand på E-højden omkring sig og fra kant.
Kommunevåben
Egedals kommunevåben benyttes i rådhussalen, på hjemmeplejens biler, på kommunens flag og på byskilte.
Ellers benyttes en mere moderne konturversion af kommunevåbnet. Denne egner sig godt til fx breve, stempler og lignende.
På siden Download kan du hente de forskellige versioner.
Kommunevåben og logo
Konturversionen af kommunevåbnet må ikke stå alene, men skal bruges sammen med enten logo eller kommunens adresse.
Husk altid logo
Husk, hvis du benytter konturversionen af kommunevåbnet i kombination med adresse, skal du altid placere EK logo et andet fremtrædende sted på materialet.
Ønsker du at benytte logo eller kommunevåbnet til andre ting eller på anden måde, skal du kontakte Kommunikation for dispensation og for adgang til filerne.
Kontakt
Kommunikation
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: presse&kommunikation@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000
Uden for almindelig telefontid kontakt:
HR- og kommunikationschef
Henrik Skovdal
E-mail: Henrik.Skovdal@egekom.dk
Tlf: 72 59 62 90