Sammen om Egedals handicappolitik – kom og byd ind
Egedal Kommune skal have ny handicappolitik – og den skabes i et bredt samarbejde mellem Egedal Kommune, Bedre Psykiatri, Handicaprådet, Seniorrådet og en repræsentant for forældrene på børneområdet. Nu inviteres alle, der er interesserede, påvirket af, eller måske bare nysgerrige, til at komme og byde ind med input og gode ideer til Egedals kommende handicappolitik.
Har vi fokus på det vigtige?
Projektgruppen har udvalgt seks fokusområder, som de mener, at Egedal Kommune bør sætte fokus på:
- Familie og netværk
- Tilgængelighed
- Uddannelses- og arbejdsliv
- Frivillighed
- Børn og unge
- Mental og social sundhed.
- Det har været lærerigt at sidde med i projektgruppen og diskutere vores kommende Handicappolitik med nogle af de mennesker, som det rent faktisk berører. Vi er kommet langt og har udpeget vigtige fokusområder og nu vil vi gerne have flere syn på sagen fra dem der direkte, eller indirekte som pårørende, bliver berørt af vores Handicappolitik. Derfor inviterer nu alle med ind, så vi er sikre på at, vi arbejder videre med det rigtige, fortæller Mia Christiansen, der er faglig leder i Egedal Kommune og en del af Projektgruppen.
Fakta: Møde om Handicappolitik
Torsdag den 5. maj kl. 17 til 19 i Rådhussalen på Egedal Rådhus.
Program:
- Velkommen ved Henriette Thirup-Bielefeldt, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
- Mød Jacob Nossell som giver os en indflyvning til aftenen med indslaget ”Handicappolitik er for alle”. Jacob Nossell har beskæftiget sig med formidlingen af livet med handicap – både nationalt og internationalt siden 2005. Mange vil nok kende ham for sin film-debut i dokumentarfilmen Det Røde Kapel om Nordkorea.
- Markedsplads, hvor du kan høre mere og give input til politikkens fokusområder:
Familie og netværk
Tilgængelighed
Uddannelses- og arbejdsliv
Frivillighed
Børn og unge
Mental og social sundhed.
Kontakt
Social og handicap
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf.: 7259 6000
Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12