Nyhed

Afhentning af affald mellem jul og nytår 2019

Vores skraldemænd skal også have lidt fri i julen. Derfor er der nogle enkelte ændrede tømmedage. Se nedenfor, om din tømmedag er omfattet af ændringer, og hvilken dag du i stedet får hentet affald.

Skraldebil med nissehue

Ændrede tømmedage for dagrenovation (rest- og bioaffald)

Normal tømmedag

Bliver i stedet tømt

Tirsdag den 24. december 2019

Lørdag den 21. december 2019
Onsdag den 25. december 2019 Søndag den 22. december 2019
   
Tirsdag den 31. december 2019 Lørdag den 28. december 2019
Onsdag den 1. januar 2020 Søndag den 29. december 2019

Ændrede tømmedage for emballageaffald/4-i-1 beholder

Normal tømmedag

Bliver i stedet tømt

Onsdag den 1. januar 2020 Lørdag den 28. december 2019

Husk at købe de specielle EKSTRAsække, hvis du har ekstra affald i julen. Sækkene kan købes i Rema 1000 i Ølstykke og Veksø, Kvickly i Stenløse, SuperBrugsen i Smørum og på bibliotekerne.

Genbrugsstationerne har lukket d. 24., 25., 26., og 31. december samt 1. januar. Andre dage er der åbent fra kl. 10-18. Stenløse Genbrugsstation holder som vanligt døgnåbent.

Bestilling af afhentning af juletræ, storskrald og haveaffald

Skal du have afhentet juletræer og storskrald, er der nu åbnet for bestilling i Mit Affald på www.egedalsorterer.dk

Juletræer hentes i uge 3. Bemærk, sidste frist for bestilling er torsdag den 9. januar 2020. Vær opmærksom på, at dit juletræ ikke tages med uden bestilling, og at der kun hentes ét træ per husstand.

Storskrald hentes i uge 4. Bemærk, sidste frist for bestilling er torsdag den 16. januar 2020.

OBS. Vær opmærksom på, at det ikke er nok at du er tilmeldt ordningen. Ved afhentning af juletræ, storskrald og haveaffald skal du have lavet en bestilling og have modtaget en kvitteringsmail.

Natur og Affald

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: affald@egekom.dk
Tlf.: 7259 7664

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12