Nyhed

Gode råd mod maddiker i affaldet

Følg vores råd mod maddiker i affaldet og få en glad skraldemand. Du kan nemlig risikere at skraldemanden ikke tager din spand med, hvis den er fyldt med maddiker. Har du problemer med maddiker, så husk at rengøre din affaldsspand inden næste tømning.

Når det er varmt, kan beholderen til madaffald begynde at lugte, og der kan komme maddiker og fluer i madaffaldet. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at undgå lugt og maddiker.

Indenfor i køkkenet

  • Dryp madaffaldet godt af for at undgå væske
  • Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle (f.eks. fisk og kød)
  • Overfyld ikke posen til madaffald
  • Luk posen grundigt med en god knude
  • Brug evt. to poser i stedet for én, når det er varmt
  • Skift posen hver anden dag

Udenfor ved beholderen

  • Læg posen forsigtigt i beholderen med bunden nedad
  • Læg posen uden om de to afstivere i bunden af beholderen, så de ikke river posen op
  • Stil så vidt muligt din udendørs beholder i skyggen
  • Hold din beholder ren og tør i bunden
  • Søg for at lukke låget på beholderen grundigt - ellers slutter det ikke tæt
  • Læg køkkenrulle eller andet papir i bunden af beholderen for at suge væske

Værd at vide om maddiker

Maddiker er ikke farlige. De er spyfluernes larvestadie. Spyfluens æg bliver til larver på et døgn, og efter ti dage bliver larverne til fluer. En fugtig og varm skraldespand (25-40 grader) med adgang til kød- eller fiskeaffald er et attraktivt sted for fluer at lægge deres æg. Din beholder bliver mindre attraktiv for fluerne, hvis du følger rådene herover.

Biopose Med Knude

Kontakt

Klima, natur og miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: affald@egekom.dk
Tlf.: 7259 7664