Nyhed

Regnvandsforløb gennem Stenløse giver mulighed for rekreative områder i byen

Novafos og Egedal Kommune inviterer til en snak om gode forslag til, hvordan den kommende regnvandsledning kan udformes gennem Stenløse, og kan åbne muligheder for nye rekreative områder.

Mødesteder 29 Feb 2020 Foto: Kort SDFE og rute indtegnet af Egedal Kommune.

NYHEDEN ER OPDATERET 25. februar 2020 med mødesteder, kort og guidet tur. 

Lørdag den 29. februar kan borgerne i Stenløse møde repræsentanter for Novafos og Egedal Kommune. Det sker 3 forskellige steder langs den nuværende Stenløse Å.

Der bliver mulighed for at få en snak med Novafos og kommunen, og for at komme med gode forslag til, hvordan forløbet af den kommende regnvandsledning gennem byen kan give mulighed for nye rekreative områder.

Baggrunden er Miljøkonsekvensrapporten om Klimatilpasning af Stenløse By, som blev offentliggjort i december 2019. Den beskriver miljøkonsekvenserne for et hovedforslag og et alternativt forslag for åforløbet og for regnvandshåndteringen gennem byen.

Mødet bliver afholdt lørdag den 29. februar kl. kl. 10-11.30.

Vi mødes udendørs ved åen på udvalgte steder, som kan blive berørt at de to forslag.

De konkrete mødesteder er:

  1. Udendørs ved parkeringspladsen ved Citroën Stenløse, Støberivej 10A, 3660 Stenløse
  2. Udendørs ved Damgårdsparken 1, 3660 Stenløse. Her mødes vi kl. 10:00 til en guidet tur langs den del af åen, der løber langs Damgårdsparken og videre til Egedal Centret. (NB: Herefter står der ikke nogen repræsentanter for Novafos eller Egedal Kommune tilbage ved dette mødested.)
  3. Udendørs ved Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse

Mød op et eller flere af stederne.

Læs mere om klimatilpasning af Stenløse By 

Se Miljøkonsekvensrapporten, også kaldet VVM-rapporten

Se seneste powerpoint, som har været præsenteret for Byrådet i Egedal Kommune i januar 2020.

Kontakt

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12